Salme 115

1 Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld!

Ne nam, Gospod, ne nam; temuč imenu svojemu daj čast, zavoljo milosti svoje, zavoljo zvestobe svoje.

2 Hvi skal Folkene sige: "Hvor er dog deres Gud?"

Zakaj bi govorili narodi: Kje je sedaj njih Bog?

3 Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han!

Saj Bog naš je v samih nebesih, storí, karkoli mu je po volji.

4 Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder;

Maliki njih sreberni in zlati, delo rok človeških,

5 de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej;

Usta imajo, pa ne govoré; oči, pa ne vidijo;

6 de har Ører, men hører ikke, Næse men lugter dog ej;

Ušesa imajo, pa ne slišijo; nos imajo, pa ne duhajo;

7 de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd.

Roke, pa ne tipajo; noge, pa ne hodijo; z grlom svojim ne črhnejo.

8 Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem!

Podobni so njim, ki jih delajo, kdorkoli jim zaupa.

9 Israel stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;

Izrael, zaupaj Gospodu; pomoč je tém in ščit je tém.

10 Arons Hus stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold;

Vi iz družine Aronove, zaupajte Gospodu, pomoč je tém in ščit je tém.

11 de, som frygter HERREN, stoler på ham, han er deres Hjælp og Skjold.

Boječi se Gospoda zaupajte Gospodu, pomoč je tém in ščit je tém.

12 HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus,

Gospod spomnivši se nas bode blagoslavljal; blagoslavljal družino Izraelovo, blagoslavljal družino Aronovo.

13 velsigner dem, der frygter HERREN, og det både små og store.

Blagoslavljal boječe se Gospoda, male in velike vred.

14 HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn;

Množil vas bode Gospod, vas in otroke vaše.

15 velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber.

Blagoslovljeni bodete Gospodu, kateri je narodil nebo in zemljo.

16 Himlen er HERRENs Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn.

Sama nebesa, nebesa so Gospodova; in zemlja, katero je dal sinom človeškim.

17 De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse.

Ne kateri so umrli, hvalijo Gospoda; ne katerikoli gredó dol v kraj molčanja,

18 Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid!

Ampak mi bodemo blagoslavljali Gospoda; od sedaj do vekomaj. Aleluja!