< Salme 112 >

1 Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud!
Hemdusana! Perwerdigardin eyminidighan, Uning emrlirini zor xursenlik dep bilidighan adem bextliktur!
2 Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes;
Uning nesli zéminda turup küch-qudretlik bolidu; Duruslarning dewri bextlik bolidu.
3 Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig.
Uning öyide dölet hem bayliqlar bolidu; Heqqaniyliqi menggüge turidu.
4 For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig.
Qarangghuluqta turghan durus ademge nur peyda bolidu; U shepqetlik, rehimdil hem heqqaniydur.
5 Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret;
Xeyrxah, ötne bérip turidighan ademning bexti bolidu; U öz ishlirini adilliq bilen yürgüzidu.
6 thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt;
Berheq, u ebediy tewritilmeydu; Heqqaniy adem menggüge eslinidu.
7 han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til HERREN;
U shum xewerdin qorqmaydu; Uning köngli toq halda, Perwerdigargha tayan’ghan.
8 fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd;
Dili mehkem qilin’ghan, u qorqmaydu; Axirida u reqiblirining meghlubiyitini köridu.
9 til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig.
U öziningkini merdlerche tarqatqan, Yoqsullargha béridu; Uning heqqaniyliqi menggüge turidu; Uning münggüzi izzet-shöhret bilen kötürülidu.
10 Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.
Rezil adem buni körüp chidimaydu, Chishlirini ghujurlitidu, u érip kétidu; Rezillerning arzu-hewisi yoqitilidu.

< Salme 112 >