< Salme 112 >

1 Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud!
Alleluja! Wie selig, wer den Herren fürchtet und freudig tut, was er gebeut!
2 Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes;
Sein Stamm ist mächtig auf der Erde; gesegnet ist der Redlichen Geschlecht.
3 Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig.
In seinem Haus ist Pracht und Fülle, und seine Milde währet immerdar.
4 For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig.
Er strahlt den Frommen auf, ein Licht im Dunkel, barmherzig, mild und liebevoll ist er.
5 Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret;
Wohl geht's dem Mann, der schenkt und leiht, der hierfür seinen Haushalt nach Gebühr einrichtet.
6 thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt;
Er wankt auf ewig nicht; in ewigem Gedächtnis bleibt er als Gerechter.
7 han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til HERREN;
Vor Unheilsboten bebt er nicht; sein Herz ist unverzagt, dem Herrn vertrauend.
8 fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd;
Sein Herz ist fest und ohne Furcht; er schaut sogar an seinen Feinden seine Lust.
9 til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig.
Freigebig ist er, schenkt den Armen, und alle Zeit währt seine Milde; durch sein Vermögen ragt er hoch empor.
10 Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.
Der Frevler sieht's und ärgert sich, und zähneknirschend schwindet er dahin; der Bösen Reiz vergeht.

< Salme 112 >