Salme 108

1 (En Sang. En Salme af David.) Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære!

Pesem in psalm Davidov. Z radostnim srcem svojim, o Bog, bodem pel in prepeval, tudi slava moja.

2 Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.

Vstanite, brenklje in citre; zbudim se sè zarijo.

3 Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd;

Slavil te bodem med ljudstvi, Gospod; in prepeval ti bodem med narodi:

4 thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.

Velika je nad nebesa milost tvoja, in noter do gornjih oblakov resnica tvoja.

5 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!

Povzdigni se nad nebesa, o Bog; in čez vso zemljo slava tvoja!

6 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

Da se rešijo izvoljeni tvoji, pomagaj z desnico svojo in usliši me.

7 Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal;

Bog jo govoril po svetosti svoji; radoval se bodem, v dél dobodem Sihem, in dolino Sukotsko merim.

8 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

Moj je Gilead, moj Manase, in Efrajm moč glave moje, Juda poveljnik moj.

9 Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."

Moab umivalnik moj; čez Edom vržem svoj čevelj; proti Palestini bodem ukal.

10 Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom?

Kdo me popelje v utrjeno mesto, kdo me popelje do Edoma?

11 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

Ali nisi bil ti, o Bog, zavrgel nas? da nisi hodil, o Bog, med našimi vojskami?

12 Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.

Daj nam pomoč zoper sovražnika; drugače je ničevost pomoč človeška.

13 Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!

V Bogu delajmo vrlo, in on bode poteptal sovražnike naše.