< Salme 107 >

1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
Agradecei ao SENHOR, porque ele é bom; porque sua bondade [dura] para sempre.
2 Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd
Digam [isso] os resgatados pelo SENHOR, os quais ele resgatou das mão do adversário.
3 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
E os que ele ajuntou de todas as terras, do oriente e do ocidente, do norte e do sul.
4 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
Os que andaram sem rumo no deserto, por caminhos solitários; os que não acharam cidade para morarem.
5 de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
Famintos e sedentos, suas almas neles desfaleciam.
6 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler
Mas eles clamaram ao SENHOR em suas angústias, e ele os livrou de suas aflições.
7 og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By.
E os levou ao caminho correto, para irem a uma cidade de moradia.
8 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Agradeçam ao SENHOR por sua bondade, e suas maravilhas perante os filhos dos homens.
9 Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
Porque ele fartou a alma sedenta, e encheu de bem a alma faminta;
10 De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern,
Os que estavam sentados em trevas e sombra de morte, presos com aflição e ferro,
11 fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd.
Porque se rebelaram contra os mandamentos de Deus, e rejeitaram o conselho do Altíssimo.
12 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
Por isso ele abateu seus corações com trabalhos cansativos; eles tropeçaram, e não houve quem os socorresse.
13 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Porém eles clamaram ao SENHOR em suas angústias, e ele os livrou de suas aflições.
14 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd.
Ele os tirou das trevas e da sombra da morte, e quebrou suas correntes de prisão.
15 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
Agradeçam ao SENHOR pela sua bondade, e suas maravilhas perante os filhos dos homens.
16 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern.
Porque ele quebrou as portas de bronze, e despedaçou os ferrolhos de ferro.
17 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
Os tolos foram afligidos por causa de seu caminho de transgressões e por suas perversidades.
18 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær
A alma deles perdeu o interesse por todo tipo de comida, e chegaram até às portas da morte.
19 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Porém eles clamaram ao SENHOR em suas angústias, e ele os livrou de suas aflições.
20 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
Ele enviou sua palavra, e os sarou; e ele os livrou de suas covas.
21 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
Agradeçam ao SENHOR por sua bondade, e suas maravilhas perante os filhos dos homens.
22 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger.
E sacrifiquem sacrifícios de gratidão; e anunciai as obras dele com alegria.
23 De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande,
Os que descem ao mar em navios, trabalhando em muitas águas,
24 blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet;
Esses veem as obras do SENHOR, e suas maravilhas nas profundezas.
25 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op;
[Porque] quando ele fala, ele faz levantar tormentas de vento, que levanta suas ondas.
26 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
Elas sobem aos céus, [e] descem aos abismos; a alma deles se derrete de angústia.
27 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
Eles cambaleiam e vacilam como bêbados, e toda a sabedoria deles se acaba.
28 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
Então eles clamaram ao SENHOR em suas angústias, e ele os tirou de suas aflições.
29 skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav;
Ele fez cessar as tormentas, e as ondas se calaram.
30 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
Então se alegraram, porque houve calmaria; e ele os levou ao porto que queriam [chegar].
31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
Agradeçam ao SENHOR por sua bondade, e suas maravilhas perante os filhos dos homens;
32 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
E exaltem a ele na assembleia do povo, e o glorifiquem na reunião dos anciãos.
33 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
Ele torna os rios em deserto, e as saídas de águas em terra seca.
34 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der.
A terra frutífera em salgada, pela maldade dos que nela habitam.
35 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
Ele torna o deserto em lagoa, e a terra seca em nascentes de águas.
36 der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i,
E faz aos famintos habitarem ali; e eles edificam uma cidade para morarem;
37 tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
E semeiam campos, e plantam vinhas, que produzem fruto valioso.
38 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg.
E ele os abençoa, e se multiplicam muito, e o gado dele não diminui.
39 De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
Mas [quando] eles se diminuem e se abatem, por causa da opressão, mal e aflição;
40 han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
Ele derrama desprezo sobre os governantes, e os faz andar sem rumo pelos desertos, sem [terem] caminho.
41 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
Mas ao necessitado, ele levanta da opressão a um alto retiro, e faz famílias como a rebanhos.
42 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
Os corretos, ao verem, ficam alegres, e todo perverso se calará.
43 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde!
Quem é sábio, que preste atenção a estas coisas, e reflita nas bondades do SENHOR.

< Salme 107 >