< Salme 106 >

1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!
¡Alaben al Señor! ¡Agradézcanle, porque es bueno! Su gran amor durará para siempre.
2 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?
¿Quién puede dar cuenta de todas las maravillas que el Señor ha hecho? ¿Quién puede darle toda la alabanza que merece?
3 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!
Felices son esos que tratan a la gente de forma justa, quienes siempre hacen lo correcto.
4 Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,
Acuérdate de mi, por favor, cuando seas generoso con tu pueblo; piensa en mí cuando vengas a salvar.
5 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!
Déjame ver a tu pueblo escogido prosperar; déjame alegrarme juntamente con tu nación santa; déjame compartir tu gozo con los tuyos.
6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
Hemos pecado como nuestros antepasados. Nos hemos equivocado. Somos culpables.
7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
No prestaron atención a todas las cosas buenas que hiciste. No guardaron en su corazón cuánto los amabas, sino que eligieron rebelarse en el mar Rojo.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
Tanto así que los salvó por su carácter santo, y para mostrar su poder
9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
Él dio la orden al mar Rojo, y este se secó. Guió a su pueblo a través de la profundidad del mar como si fueran por el desierto.
10 han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;
Los rescató de aquellos que lo odiaban; los salvó del poder de sus enemigos.
11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
El agua ahogó a sus enemigos, ni uno de ellos sobrevivió,
12 da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
Entonces su pueblo confió en lo que él había prometido, y cantó alabanzas a su nombre.
13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;
Pero ellos olvidaron rápidamente lo que Dios había hecho por ellos, y no escucharon sus advertencias.
14 de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
Estaban llenos de ansias desesperadas en el desierto; provocaron a Dios en el desierto.
15 så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.
Dios les dio lo que querían, pero también les envió una plaga.
16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;
La gente se volvió celosa de Moisés, y de Aarón, los sacerdotes santos del Señor.
17 Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
La tierra se abrió y se tragó a Datán; sepultó a Abiram y a sus seguidores.
18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
Fuego ardiente se encendió en medio de ellos. Una llama que los quemó a todos.
19 De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
En el monte Sinaí elaboraron un becerro, se postraron ante un ídolo de metal.
20 de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
¡Reemplazaron su rey de gloria por un toro que comía yerba!
21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
Se olvidaron de Dios, su Salvador, quien había hecho cosas maravillosas en Egipto;
22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
obrando toda clase de milagros en la tierra de Cam, haciendo cosas maravillosas en el mar Rojo.
23 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
Y entonces dijo que iba a destruirlos, pero Moisés, su líder escogido, se colocó entre Dios y el pueblo para persuadirlo de nos destruirlos en su ira.
24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
Más tarde el pueblo se rehusó a entrar a la tierra prometida; no confiaron en que Él cumpliría lo que había prometido.
25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;
Hablaban en sus tiendas sobre el Señor, y se rehusaron a obedecer lo que les había ordenado.
26 da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
Entonces levantó su mano para hacerles una seria advertencia de que los destruiría en el desierto,
27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
que dispersaría a sus descendientes entre las naciones, mandándolos a países lejanos.
28 De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;
Proclamaron fidelidad a Baal Peor, y comieron alimento sacrificado a los muertos.
29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
Provocaron al Señor con lo que hicieron, haciéndolo enojar, y una plaga cayó sobre ellos.
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
Pero Finees tomó un lugar por el Señor e intervino, y la plaga se detuvo.
31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
Ha sido considerado como un hombre que vivió con rectitud desde entonces hasta ahora, durante todas las generaciones.
32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
También hicieron airar al Señor en las aguas de Meribá, cuando las cosas se pusieron en contra de Moisés por culpa de ellos.
33 thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.
Lo hicieron enfurecer tanto que habló sin pensar en el calor del momento.
34 De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
No destruyeron a los pueblos paganos como el Señor les había dicho,
35 med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;
sino que en su lugar se unieron a ellos y adoptaron su estilo de vida.
36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
Adoraron a sus ídolos paganos que se convirtieron en una trampa para ellos.
37 til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;
Incluso rindieron en sacrificio a sus hijos e hijas a esos demonios.
38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
Derramaron sangre de niños inocentes, sus propios hijos, sacrificándolos a los dioses de Canaán. Al hacerlo, mancharon la tierra con sangre.
39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
Incluso mancharon sus propias vidas con lo que hicieron: sus acciones fueron adulterio espiritual.
40 Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
Por eso el Señor se airó con su pueblo, odió a aquellos que le pertenecían.
41 han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
Y los entregó a las naciones paganas. Estos pueblos que los odiaban ahora se convirtieron en sus dirigentes.
42 deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.
Sus enemigos los dominaron y los doblegaron con su poder.
43 Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
El Señor los rescató repetidas veces, pero ellos continuaron con sus actos rebeldes, hasta que fueron destruidos por sus propios pecados.
44 dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;
Pero, a pesar de todo esto, el Señor fue movido por su sufrimiento; oyó sus lamentos quejumbrosos.
45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
Recordó el pacto que había hecho con ellos, y se contuvo por gran bondad y amor.
46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
Hizo que los pueblos que los habían capturado los trataran con misericordia.
47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
¡Sálvanos, Señor, Dios nuestro! reúnenos nuevamente de entre todas las naciones, para que podamos agradecerte y hablar de lo maravilloso que eres.
48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
¡Cuán grande es el Señor, el Dios de Israel, quien vive por siempre y para siempre! ¡Todo el mundo diga “Amén”! ¡Alaben al Señor!

< Salme 106 >