< Salme 106 >

1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!
Hallelú Yah. Celebrad a Yahvé porque es bueno, porque su misericordia es para siempre.
2 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?
¿Quién dirá las hazañas de Yahvé? ¿Pregonará todas sus alabanzas?
3 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!
Bienaventurados los que conservan sus estatutos y practican la justicia en todo tiempo.
4 Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,
Señor, acuérdate de mí cuando muestres tu bondad para con tu pueblo; visítame cuando operes la salvación
5 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!
para que yo vea la felicidad de tus escogidos, me goce del gozo de tu pueblo y me gloríe con tu herencia.
6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.
Hemos pecado lo mismo que nuestros padres; obramos el mal, fuimos impíos.
7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.
Nuestros padres en Egipto no tuvieron en cuenta tus prodigios; no se acordaron de la multitud de tus favores, sino que se rebelaron contra el Altísimo junto al Mar Rojo.
8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;
Pero Él los salvó a causa de su Nombre, para dar a conocer su poderío.
9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;
Increpó al Mar Rojo y lo secó, y los condujo por entre las aguas como por un llano.
10 han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;
Los sacó de las manos de sus aborrecedores, y los rescató del poder del enemigo.
11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;
Las aguas cubrieron a sus adversarios, no quedó ni uno de ellos.
12 da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.
Entonces creyeron a Sus palabras y cantaron Sus alabanzas.
13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;
Pronto olvidaron las obras de Él, no aguardaron sus designios,
14 de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;
sino que en el desierto se entregaron a su propia concupiscencia y en la soledad provocaron a Dios.
15 så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.
Él les concedió lo que pedían, pero les envió la consunción.
16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;
Luego envidiaron a Moisés en el campamento, y a Aarón, el santo de Yahvé.
17 Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;
Y la tierra se abrió, y se tragó a Datan, y cubrió a la facción de Abirón.
18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.
Y se encendió contra su banda un fuego; la llama devoró a los inicuos.
19 De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;
Hicieron un becerro en Horeb, y adoraron una estatua de fundición;
20 de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;
trocando su Gloria por la figura del buey harto de heno,
21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,
olvidaron a Dios, que los había salvado y que había hecho portentos en Egipto,
22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.
cosas maravillosas en la tierra de Cam, cosas estupendas junto al Mar Rojo.
23 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.
Los habría deshecho, si Moisés, escogido por Él, no se hubiese puesto en la brecha frente a Él, para apartar su furor a fin de que no los exterminase.
24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,
Y despreciaron la tierra codiciable, no dando crédito a su palabra;
25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;
y murmuraron en sus tiendas, no escucharon la voz de Yahvé.
26 da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,
Mas Él con mano alzada les juró que los haría caer en el desierto;
27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.
que haría caer a su descendencia entre los gentiles y los dispersaría por las tierras.
28 De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;
Y se consagraron a Baalfegor, y comieron de las víctimas inmoladas a dioses muertos.
29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.
Con tales delitos le provocaron a ira, y una plaga cayó sobre ellos.
30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,
Pero se irguió Fineés, y ejerció la venganza, y la plaga cesó.
31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.
Y esto le fue imputado a justicia por todas sus generaciones para siempre jamás.
32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;
Y lo irritaron juntó a las aguas de Meribá; y a Moisés le fue mal por culpa de ellos;
33 thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.
porque ellos exacerbaron su espíritu, y él dejó que sus labios hablaran inconsideradamente.
34 De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,
No destruyeron los pueblos que Dios les había señalado;
35 med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;
sino que se mezclaron con los gentiles, y aprendieron sus obras,
36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;
y adoraron sus ídolos, que fueron para ellos un lazo;
37 til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;
e inmolaron sus hijos y sus hijas a los demonios,
38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;
derramando sangre inocente, la sangre de sus hijos y de sus hijas, que sacrificaron a los ídolos de Canaán; y la tierra quedó profanada por la sangre.
39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.
Se contaminaron por sus actos y fornicaron con sus propias obras.
40 Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;
Se encendió entonces la ira de Yahvé contra su pueblo, y abominó de su herencia;
41 han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;
los entregó en manos de los gentiles, y fueron dominados por quienes los odiaban.
42 deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.
Oprimidos por sus enemigos, tuvieron que doblegarse ante ellos.
43 Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;
Muchas veces Él los salvó, mas ellos lo exasperaron por sus empeños, y se hundieron más en su iniquidad.
44 dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;
Con todo, al percibir sus lamentos, fijaba Él los ojos en sus tribulaciones;
45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;
en favor de ellos se acordaba de su alianza, y se arrepentía según la grandeza de su misericordia.
46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.
Y los hacía objeto de la compasión de aquellos que los tenían en cautiverio.
47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.
Sálvanos, Yahvé, Dios nuestro, y congréganos de en medio de las naciones, para que celebremos tu santo Nombre y nos gloriemos en tu alabanza.
48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!
Bendito sea Yahvé, Dios de Israel, de siglo en siglo. Y todo el pueblo diga: Amén. ¡Hallelú Yah!

< Salme 106 >