Salme 106

1 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig!

Alleluja. [Confitemini Domino, quoniam bonus, quoniam in sæculum misericordia ejus.

2 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris?

Quis loquetur potentias Domini; auditas faciet omnes laudes ejus?

3 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed!

Beati qui custodiunt judicium, et faciunt justitiam in omni tempore.

4 Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse,

Memento nostri, Domine, in beneplacito populi tui; visita nos in salutari tuo:

5 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke!

ad videndum in bonitate electorum tuorum; ad lætandum in lætitia gentis tuæ: ut lauderis cum hæreditate tua.

6 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst.

Peccavimus cum patribus nostris: injuste egimus; iniquitatem fecimus.

7 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav.

Patres nostri in Ægypto non intellexerunt mirabilia tua; non fuerunt memores multitudinis misericordiæ tuæ. Et irritaverunt ascendentes in mare, mare Rubrum;

8 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt;

et salvavit eos propter nomen suum, ut notam faceret potentiam suam.

9 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk;

Et increpuit mare Rubrum et exsiccatum est, et deduxit eos in abyssis sicut in deserto.

10 han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd;

Et salvavit eos de manu odientium, et redemit eos de manu inimici.

11 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem;

Et operuit aqua tribulantes eos; unus ex eis non remansit.

12 da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris.

Et crediderunt verbis ejus, et laudaverunt laudem ejus.

13 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd;

Cito fecerunt; obliti sunt operum ejus: et non sustinuerunt consilium ejus.

14 de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud;

Et concupierunt concupiscentiam in deserto, et tentaverunt Deum in inaquoso.

15 så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen.

Et dedit eis petitionem ipsorum, et misit saturitatem in animas eorum.

16 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige;

Et irritaverunt Moysen in castris; Aaron, sanctum Domini.

17 Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok;

Aperta est terra, et deglutivit Dathan, et operuit super congregationem Abiron.

18 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op.

Et exarsit ignis in synagoga eorum: flamma combussit peccatores.

19 De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed;

Et fecerunt vitulum in Horeb, et adoraverunt sculptile.

20 de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs;

Et mutaverunt gloriam suam in similitudinem vituli comedentis fœnum.

21 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten,

Obliti sunt Deum qui salvavit eos; qui fecit magnalia in Ægypto,

22 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav.

mirabilia in terra Cham, terribilia in mari Rubro.

23 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde.

Et dixit ut disperderet eos, si non Moyses, electus ejus, stetisset in confractione in conspectu ejus, ut averteret iram ejus, ne disperderet eos.

24 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord,

Et pro nihilo habuerunt terram desiderabilem; non crediderunt verbo ejus.

25 men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN;

Et murmuraverunt in tabernaculis suis; non exaudierunt vocem Domini.

26 da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen,

Et elevavit manum suam super eos ut prosterneret eos in deserto:

27 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene.

et ut dejiceret semen eorum in nationibus, et dispergeret eos in regionibus.

28 De holdt til med Ba'al-Peor og åd af de dødes Ofre;

Et initiati sunt Beelphegor, et comederunt sacrificia mortuorum.

29 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem.

Et irritaverunt eum in adinventionibus suis, et multiplicata est in eis ruina.

30 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse,

Et stetit Phinees, et placavit, et cessavit quassatio.

31 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig.

Et reputatum est ei in justitiam, in generationem et generationem usque in sempiternum.

32 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde;

Et irritaverunt eum ad aquas contradictionis, et vexatus est Moyses propter eos:

33 thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord.

quia exacerbaverunt spiritum ejus, et distinxit in labiis suis.

34 De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde,

Non disperdiderunt gentes quas dixit Dominus illis:

35 med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter;

et commisti sunt inter gentes, et didicerunt opera eorum;

36 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare;

et servierunt sculptilibus eorum, et factum est illis in scandalum.

37 til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre;

Et immolaverunt filios suos et filias suas dæmoniis.

38 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana'ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod;

Et effuderunt sanguinem innocentem, sanguinem filiorum suorum et filiarum suarum, quas sacrificaverunt sculptilibus Chanaan. Et infecta est terra in sanguinibus,

39 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter.

et contaminata est in operibus eorum: et fornicati sunt in adinventionibus suis.

40 Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv;

Et iratus est furore Dominus in populum suum, et abominatus est hæreditatem suam.

41 han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer;

Et tradidit eos in manus gentium; et dominati sunt eorum qui oderunt eos.

42 deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd.

Et tribulaverunt eos inimici eorum, et humiliati sunt sub manibus eorum;

43 Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden;

sæpe liberavit eos. Ipsi autem exacerbaverunt eum in consilio suo, et humiliati sunt in iniquitatibus suis.

44 dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage;

Et vidit cum tribularentur, et audivit orationem eorum.

45 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed;

Et memor fuit testamenti sui, et pœnituit eum secundum multitudinem misericordiæ suæ:

46 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange.

et dedit eos in misericordias, in conspectu omnium qui ceperant eos.

47 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris.

Salvos nos fac, Domine Deus noster, et congrega nos de nationibus: ut confiteamur nomini sancto tuo, et gloriemur in laude tua.

48 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen!

Benedictus Dominus Deus Israël, a sæculo et usque in sæculum; et dicet omnis populus: Fiat, fiat.]