Salme 105
1 Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
Angraeng khaeah anghoehaih lok to thui ah; anih ih ahmin to kawk oh; a sak ih hmuennawk to kaminawk khaeah amtuengsak oh.
2 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere;
Angmah khaeah laasah oh loe, angmah khaeah saam laa to sah oh; a sak ih dawnrai hmuennawk to thui oh.
3 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN;
Anih ih ciimcai ahmin to lensawkhaih hoiah amoek o haih ah; Angraeng pakrong kaminawk ih palungthin loe anghoe nasoe.
4 spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn;
Angraeng hoi a thacakhaih to pakrong oh; a mikhmai to pakrong oh!
5 kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme,
A sak ih dawnrai, anghmang thok hmuennawk, angmah ih pakha hoi tacawt lokcaekhaihnawk to pakuem oh,
6 I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
a tamna Abraham ih caanawk, a qoih ih Jakob ih caanawk to panoek oh!
7 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden;
Anih loe aicae Angraeng Sithaw ah oh; a lokcaekhaih loe long nui boih ah oh.
8 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
Anih loe angmah sak ih lokmaihaih to dungzan khoek to panoek poe, a thuih ih lok to adung sangto khoek to panoek,
9 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak;
anih loe Abraham hoi a sak ih lokmaihaih, Isaak khaeah sak ih lokkamhaih to panoek poe;
10 han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
to lokmaihaih to Jakob khaeah a caksak moe, Israel khaeah dungzan lokmaihaih ah a suek:
11 idet han sagde: "Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod."
Kanaan prae to kang paek han, nangmah ih taham ah kaom qawk baktiah na toep tih, tiah a naa.
12 Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der,
Nihcae loe kami tamsi o, ue, paroeai tamsi kaminawk loe prae thungah angvin ah oh o.
13 og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
Nihcae mah acaeng maeto hoi maeto khaeah caeh o moe, prae maeto hoi kalah kaminawk khaeah a caeh o naah,
14 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger
mi doeh kasae hmuen to sahsak ai; ue, nihcae pongah siangpahrangnawk to a thuitaek,
15 "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!"
situi ka bawh ih kami to sui o hmah; kai ih tahmaanawk to nganbawh kana paek o hmah, tiah a naa.
16 Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han;
Anih mah prae thungah khokhahaih to phaksak; caaknaek boih amrosak.
17 han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl;
Nihcae hmaa ah kami maeto, tamna ah zawh o ih, Joseph to patoeh.
18 de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern,
Anih ih khok to thlongthuk pae o moe, sumboeng hoiah pacaekthlaek o;
19 indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem.
a thuih ih lok acung ai karoek to, Angraeng ih lok mah anih to tanoek.
20 På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs:
Siangpahrang mah kami to patoeh moe, loisak; kaminawk ukkung mah doeh anih to loisak.
21 han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods;
Anih to a imthung ah angraeng ah suek, a tawnh ih hmuennawk boih ukkung ah a suek,
22 han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette.
Anih mah angraeng capanawk to a koeh baktiah patuk, to tiah anih loe kacoehtanawk palunghahaih patuk hanah oh.
23 Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land.
Israel doeh Izip prae thungah angzoh; Jakob loe Ham prae thungah oh.
24 Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender;
Angraeng mah angmah ih kaminawk to pungsak moe, nihcae ih misanawk pongah tha a caksak kue.
25 han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere.
Anih ih kaminawk hnukma moe, a tamnanawk kasae sak pacaeng hanah, nihcae ih palungthin to a paqoi pae.
26 Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand;
A tamna Mosi hoi a qoih ih Aaron to patoeh.
27 han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land;
Nihnik mah nihcae khaeah Angraeng ih angmathaih to sak pae hoi, anghmang thok hmuennawk to Ham prae ah a sak pae hoi.
28 han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord;
Vinghaih to patoeh pae moe, prae to khovingsak; to tiah nihcae mah anih ih lok to aek o ai.
29 han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel;
Nihcae ih tuinawk to athii ah angcoengsak moe, tanganawk to dueksak.
30 af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de;
Nihcae ih prae thungah ukongnawk to a pungsak, angmacae siangpahrang iihhaih ahmuen khoek to ohsak.
31 han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land;
Lok a thuih moe, taksaenawk to a pungsak, prae thung boih ah alungh to koi.
32 han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet;
Anih mah khotui zuengah qaetui to paek moe, a prae thungah hmai kangqong to phaksak.
33 han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land;
Misurkung hoi thaiduetkungnawk to amrosak king moe, prae thung ih thingnawk to amtimsak boih.
34 han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal,
Anih mah lokthuih let naah, pakhuhnawk to angzoh o, kroeklaek ai langkawknawk to angzoh o,
35 de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde;
angmacae prae thung ih kahing aanqamnawk to caak pae o king moe, long ah kamprawk thingthai qumponawk doeh caak pae o boih.
36 alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft;
Angmacae prae thungah kami ih athaih tangsuek ah kaom a calunawk to a hum pae boih.
37 han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled
Anih mah nihcae han sui hoi sumkanglung to phawsak; angmah ih acaengnawk thungah thacak ai kami maeto doeh om ai.
38 Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem.
Izip kaminawk mah nihcae to zit pongah, nihcae amlaem o naah prae boih anghoe o.
39 Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten;
Nihcae khuk hanah tamai to amzamsak, aqum ah aanghaih paek hanah hmai to a paek.
40 de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem;
Kaminawk mah hnik o naah, kuikoem to a paek, van ih takaw hoiah nihcae to zok amhahsak.
41 han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen.
Anih mah thlung to paongh moe, tui to tacawt; tui loe prae karoem ah vapui baktiah longh.
42 Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener;
Anih loe a tamna Abraham khaeah paek ih, kaciim a lokkamhaih to panoek poe.
43 han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel;
Anih mah angmah ih kaminawk to anghoehaih hoiah caeh haih, a qoih ih kaminawk to anghoehaih hoiah a zaeh,
44 han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje.
Sithaw panoek ai kaminawk ih prae to nihcae hanah a paek; minawk mah sak tangcae ih prae to nihcae mah qawk ah toep o,
45 Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja!
nihcae mah anih ih kaalok to pakuem o moe, a paek ih loknawk to pazui o thai hanah, to tiah a sak pae. Angraeng to saphaw oh!
