Salme 104
1 Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,
E Iehova, e kuu Akua e, ua nui loa no oe; Ua kahikoia no oe i ka nani a me ka hanohano.
2 hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;
Ua uhiia no oe i ka malamalama me he kapa la; Ua hohola no oe i na lani me he paku la.
3 du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;
Ua haua no oia i kona mau keena kiekie ma na wai; Ua kau aku no hoi i na ao maluna i kaa mau nona: A ua holoholo me na eheu o ka makani.
4 Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!
Ua hana oia i kona poe elele, he makani; A i kona poe kahuns hoi, he lapalapa ahi;
5 Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;
Ua hoopaa oia i ka honua maluna o kona kumu, I ole ia e nauweuwe, a mau loa aku.
6 Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.
A ua uhi no oe ia i ka hohonu, me he kapa la: Ku mai la na wai, maluna o na mauna.
7 For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,
I kou papa ana, holo no lakou; I ka leo o kou hekili, auhee aku la lakou.
8 for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;
Ea mai la no maluna o na mauna; A emi iho la ma na awawa ilalo, A i kahi au i hookumu ai no lakou.
9 du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.
Ua kau pale oe i mokuna no lakou. I ole lakou e hala'e; I ole hoi e hoi hou mai, a uhi i ka honua.
10 Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;
Kuu mai la oia i na waipuna ma na awawa, I kahe mai lakou, mawaena o na mauna.
11 de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;
Hoohainu no lakou i na holoholona a pau o ke kula; A hooana no hoi na hoki hihiu i ko lakou makewai.
12 over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.
Maluna olaila na manu o ka lewa e hoopunana'i, A kani hoi ko lakou leo iwaena o na lala.
13 Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;
Ua hoomauu mai no oia i ua mauna, mailoko mai o kona waihonawai; Ua maona hoi ka aina i ka hua o kau hana ana.
14 du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden
Nana no i hooulu mai ka mauu no na holoholona, A me ka mea uli hoi i pono ai na kanaka: I hoopuka mai ai oia i ka ai mailoko mai o ka honua,
15 og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.
A me ka waina hoi i mea e olioli ai ko na kanaka naau, A me ka aila hoi, i mea e hinuhinu ai kana maka, A me ka berena, ka mea e hooikaika ai ka naau o na kanaka.
16 HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,
Ua kena no na laau o Iehova, Na kedera hoi o Lebanona, na mea ana i kanu ai;
17 hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.
Malaila no e hoopunana'i na manu; O ke kikonia, o na laau kaa kona hale.
18 Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.
O na mauna kiekie ka puuhonua o na kao hihiu; A o na pohaku hoi ko na rabita.
19 Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;
Nana no i hana i na mahina no na kau; Ua ike no ka la i kona napoo ana.
20 du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;
Lawe mai no oe i ka pouli, a ua po; Ia manawa, kolo mai na mea kolo a pau o ka nahelehele.
21 de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.
Uwo mai la hoi na liona opiopio i ko lakou wahi, A imi hoi i ka ai, mai ke Akua mai.
22 De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;
Puka mai la ka la, alaila, akoakoa lakou, A moe no lakou, ma ko lakou ana.
23 Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.
Hele aku no ke kanaka i kana hana, A i kona hooikaika hoi, a ahiahi.
24 Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!
Nani ka nui o kau mau hana, e Iehova! Ma ke akamai i hana mai ai oe ia mau mea a pau: Ua piha hoi ka honua i kau waiwai.
25 Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;
A me keia moana nui hoi, a palahalaha, Malaila no na mea kolo, pau ole i ka heluia, A me na mea ola, he liilii, a he nui no hoi.
26 Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.
Malaila no na moku e holo ae; Aia hoi kela leviatana au i hana'i, e paani ilaila.
27 De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;
Kakali no keia poe a pau ia oe, I haawi mai ai oe i ka lakou ai i ka wa pono.
28 du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.
O ka mea au e haawi mai ai na lakou, oia ka lakou e hooiliili iho; Wehe no oe i kou lima, a lako iho la lakou i ka maikai.
29 Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;
I huna oe i kou maka, make koke iho la lakou; Lawe oe i ko lakou ea, make no lakou, a hoi hou i ka lepo.
30 du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.
Hoouna mai oe i kou ea, ua hanaia iho la lakou; A nau no hoi i hoano hou i ka mnka o ka honua.
31 HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!
E mau loa ana no ka nani o Iehova; E lealea mai no o Iehova i kana mau hana.
32 Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger
Nana mai no oia i ka honua, a haalulu iho la ia; Hoopa mai oia i na mauna, uwahi ae la lakou.
33 Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.
E oli aku au ia Iehova i ka manawa o ko'u ola ana; E hoolea no hoi au i ke Akua, a i ko'u hopena,
34 Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.
He mea ono ko'u noonoo ana ia ia; A ma Iehova no wau e lealea ai.
35 Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!
E hookiia'e ka poe hewa mai ka honua aku, O ka poe lawehala hoi, aole e koe lakou. E hoomaikai aku ia Iehova, e kuu uhane: E halelu aku oukou ia Iehova.
