Salme 103

1 (Af David.) Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn!

Psalmus David. Benedic anima mea Domino et omnia, quae intra me sunt, nomini sancto eius.

2 Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger!

Benedic anima mea Domino: et noli oblivisci omnes retributiones eius:

3 Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme,

Qui propitiatur omnibus iniquitatibus tuis: qui sanat omnes infirmitates tuas.

4 han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed,

Qui redimit de interitu vitam tuam: qui coronat te in misericordia et miserationibus.

5 han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen!

Qui replet in bonis desiderium tuum: renovabitur ut aquilae iuventus tua:

6 HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte.

Faciens misericordias Dominus: et iudicium omnibus iniuriam patientibus.

7 Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger;

Notas fecit vias suas Moysi, filiis Israel voluntates suas.

8 barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed;

Miserator, et misericors Dominus: longanimis, et multum misericors.

9 han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede;

Non in perpetuum irascetur: neque aeternum comminabitur.

10 han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde.

Non secundum peccata nostra fecit nobis: neque secundum iniquitates nostras retribuit nobis.

11 Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham.

Quoniam secundum altitudinem caeli a terra: corroboravit misericordiam suam super timentes se.

12 Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os.

Quantum distat Ortus ab occidente: longe fecit a nobis iniquitates nostras.

13 Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham.

Quomodo miseretur pater filiorum, misertus est Dominus timentibus se:

14 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv;

quoniam ipse cognovit figmentum nostrum. Recordatus est quoniam pulvis sumus:

15 som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster;

homo, sicut foenum dies eius, tamquam flos agri sic efflorebit.

16 når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen.

Quoniam spiritus pertransibit in illo, et non subsistet: et non cognoscet amplius locum suum.

17 Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn

Misericordia autem Domini ab aeterno, et usque in aeternum super timentes eum. Et iustitia illius in filios filiorum,

18 for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter.

his qui servant testamentum eius: Et memores sunt mandatorum ipsius, ad faciendum ea.

19 HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt.

Dominus in caelo paravit sedem suam: et regnum ipsius omnibus dominabitur.

20 Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst.

Benedicite Domino omnes angeli eius: potentes virtute, facientes verbum illius, ad audiendam vocem sermonum eius.

21 Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje.

Benedicite Domino omnes virtutes eius: ministri eius, qui facitis voluntatem eius.

22 Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN!

Benedicite Domino omnia opera eius: in omni loco dominationis eius, benedic anima mea Domino.