Salme 102

1 (Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

IEOWA, kom kotin ereki ai kapakap, o ai weriwer en lel ong komui!

2 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

Kom der kotin karirala silang ir mo i ni ran en ai apwal; kom kotin kapaike dong ia karong omui kan; ni ran o, me i likelikwir, kom kotin mangi ia madang!

3 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

Pwe ai ran akan kin tangwei dueta adiniai, o kokon ai kan rongalar dueta nan kisiniai.

4 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Kapedi mongedier dueta rä, i me i monoke kila ai mangamanga.

5 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

Kokon o uduk ai mong penaer pweki ai weriwer o sangesang.

6 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

Ngai rasong pelikan nan sap tan, o rasong däap nan wasa liseliping.

7 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

I kin papad o rasong manpir kelep amen, me mondi pon os en im o.

8 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

Ai imwintiti kin lalaue ia sang ni mansang lel ni sautik, o me palian ia, kin kaula kin ia.

9 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

Pwe i kin kangkang pas dueta prot, o lim ai pil kin doloki pil en mas ai.

10 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

Pweki omui ongiong o ongiong melel; pwe kom kotin pok ia da, ap kase ia di.

11 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

Ai ran akan tangwei dueta mota, o i mongedier dueta rä.

12 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

A komui Maing Ieowa pan kotikoteta kokolata, o kupur omui pan sang eu kainok lel eu potopoteta.

13 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

Kom pan kotida o kupurela Sion, pwe ansau leler, me kom pan kotin mak ong i, a auer leler.

14 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

Pwe sapwilim omui ladu kan kin pok ong takai (en Sion), o re insensuedeki moan im akan;

15 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

O men liki kan pan masak mar en Ieowa, o Nanmarki en sap akan karos omui lingan.

16 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

Pwe Ieowa kotin kauadar Sion. A kotin pwarada ni a lingan.

17 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

A kotin wukedoke dong kapakap en me samama o, o a sota kotin mamaleki a kapakap.

18 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

Mepukat pan kileledi ong kainok en mur akan; o wei eu, me pan wiaui, pan kapinga Ieowa.

19 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

Pwe a kotin irerong sang mol a saraui ileile; Ieowa kotin irerong sappa sang nanlang.

20 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

Pwen ereki sangesang en me salidi kan, pwen lapwada, me kileledi onger kamela.

21 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

Pwe mar en Ieowa en lolok sili nan Sion, o a kapingapa nan Ierusalem.

22 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

Kainok kan lao pokon pena o wei kan, pwen papa ong Ieowa.

23 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

A kotiki sanger ai kelail pon al o, a kamotemotelar ai ran akan.

24 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

I potoan ong: Ai Kot, kom der kotikiwei sang ia ni apali en ai ran akan. Omui par akan kin sang eu kainok lel eu kokolata.

25 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

Kom kotin kasonedier sappa mas o, o lang pokon me dodok en lim omui.

26 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

Irail pan sorela, a kom pan kotikot eta. Irail pan maringala rasong tuk en likau eu. Kom pan kotin kawuk ir ala likamata likau eu, irail ap pan wukila.

27 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

A kom pan deudueta o ansaun omui roson sota pan tukedi.

28 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.

Nain sapwilim omui ladu kan pan mimieta, o kadaudok a pan pwaida re omui.