Salme 102

1 (Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

Denggem ti kararagko, O Yahweh, denggem ti sangitko kenka.

2 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

Saanmo nga ilemmeng ti rupam kaniak iti tiempo ti panakariribukko. Denggennak. Inton umawagak kenka, sungbatannak a dagus.

3 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

Ta kasla asuk nga agpukaw dagiti aldawko, ken mapupuoran a kasla apuy dagiti tulangko.

4 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Narumek ti pusok, ken kaslaak la ruot a nalaylay. Nalipatak ti mangan iti aniaman a taraon.

5 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

Iti agtultuloy a panagas-asugko, kimmuttongak iti kasta unay.

6 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

Kaslaak iti kalaw iti let-ang; nagbalinnak a kasla kullaaw iti langalang.

7 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

Nakaiddaak a siririing a kasla agmaymaysa a billit, agmaymaysa iti tuktok ti balay.

8 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

Agmalmalem nga uy-uyawendak dagiti kabusorko; us-usaren dagiti manguy-uyaw kaniak ti naganko iti panangilunod.

9 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

Kankanek dagiti dapo a kasla tinapay ken nalaokan ti in-inumek iti luluak.

10 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

Gapu iti nakaro a pungtotmo, binagkatnak tapno ipurruaknak.

11 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

Dagiti aldawko ket kasla aniniwan nga agpukpukaw, ken malaylayak a kasla ruot.

12 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

Ngem sika, O Yahweh, agtalinaedka iti agnanayon, ken ti kinalatakmo ket agpaay kadagiti amin a henerasion.

13 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

Bumangonka ket kaasiam ti Sion. Ita ti tiempo a kaasiam isuna; dimtengen ti naituding a tiempo.

14 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

Ta iggem dagiti adipenmo dagiti napapateg a bato ti Sion ket ipatpategda ti tapok ti pannakadadaelna.

15 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

Raemento dagiti nasion ti naganmo, O Yahweh, ken itan-ok dagiti amin nga ari iti daga ti dayagmo.

16 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

Bangonento manen ni Yahweh ti Sion ket agparangto iti dayagna.

17 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

Iti dayta a tiempo, sungbattannanto dagiti kararag dagiti napanglaw; saannanto nga ilaksid dagiti karagragda.

18 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

Maisuratto daytoy para iti sumaruno a henerasion, ket dagiti tattao a saan pay a naipasngay ket dayawendanto ni Yahweh.

19 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

Ta kimmita isuna manipud kadagiti ngato a nasantoan; nakita ni Yahweh ti daga manipud idiay langit

20 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

tapno denggenna ti panagasug dagiti balud, tapno wayawayaanna dagiti naikeddeng a matay.

21 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

Kalpasanna, ipaakaamonto dagiti tattao ti nagan ni Yahweh idiay Sion ken ti dayawna idiay Jerusalem

22 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

inton agmaymaysa nga agtitipon dagiti tattao ken dagiti pagarian tapno agserbida kenni Yahweh.

23 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

Inikkatna ti pigsak iti katengngaan ti biag. Pinaababana dagiti aldawko.

24 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

Kinunak, “Diosko, saannak pay nga alaen iti katengngaan iti biag; addaka ditoy iti amin a henerasion.

25 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

Idi un-unana a tiempo, insaadmo ti daga; dagiti langit ket aramid dagiti imam.

26 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

Agpukawda ngem agnanayonto nga addaka; dumaanda a kas iti pagan-anay; kas iti kawes, ikkatemto ida ket agpukawdanto.

27 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

Ngem saanka nga agbalbaliw, ken saan nga agpatingga dagiti tawenmo.

28 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.

Agtultuloy nga agbiag dagiti annak dagiti adipenmo, ken agbiag iti presensiam dagiti kaputotanda.”