Salme 102

1 (Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

Koute lapriyè mwen, O SENYÈ! Epi kite kri sekou mwen rive bò kote Ou.

2 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

Pa kache figi Ou sou mwen nan jou gwo twoub mwen an; Panche zòrèy Ou bò kote m. Nan jou ke m rele Ou a, reponn mwen vit.

3 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

Paske jou m yo te manje nèt nan lafimen, e zo m te chofe tankou yon chemine.

4 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Kè m fin frape tankou zèb. Li fennen nèt. Anverite, mwen bliye manje pen mwen.

5 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

Akoz gwo bri kri mwen yo, zo m yo kole sou chè m.

6 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

Mwen sanble ak yon grangozye nan dezè. Mwen tankou yon frize nan gran savann.

7 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

Mwen kouche zye tou louvri. Mwen tankou yon zwazo izole sou twati kay la.

8 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

Lènmi m yo repwoche m tout lajounen. (Sila) ki moke m yo sèvi ak non mwen kon madichon.

9 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

Paske mwen te manje sann kon pen e mele bwason m ak dlo zye m,

10 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

akoz endiyasyon avèk kòlè Ou. Ou te leve m wo e te jete m lwen.

11 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

Jou m yo tankou yon lonbraj ki vin long. Mwen vin fennen tankou zèb.

12 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

Men Ou menm, O SENYÈ, Ou dire jis pou tout tan E non Ou jis a tout jenerasyon yo.

13 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

Ou va leve pou fè pitye sou Sion, paske se lè pou fè li gras. Lè apwente a fin rive l.

14 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

Anverite, sèvitè Ou yo twouve plezi nan wòch li yo. Yo plen tristès akoz pousyè li.

15 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

Pou sa, nasyon yo va krent non SENYÈ a, e tout wa latè yo va krent glwa Ou.

16 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

Paske se SENYÈ a ki te ranfòse Sion. Li te parèt nan glwa Li.

17 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

Li te prete atansyon a lapriyè malere yo, e pa t meprize priyè yo.

18 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

Sa va ekri pou jenerasyon k ap vini an. Pou yon pèp ki poko kreye kapab bay lwanj a SENYÈ a.

19 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

Li te gade anba soti nan wotè sen Li an. Soti nan syèl la, SENYÈ a te veye sou latè,

20 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

pou tande vwa plenyen a prizonye a, pou mete an libète (sila) ki te kondane a lanmò yo,

21 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

Pou lezòm ta kab pale sou non SENYÈ a nan Sion, e bay lwanj Li nan Jérusalem,

22 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

pandan pèp yo rasanble ansanm ak wayòm yo, pou sèvi SENYÈ a.

23 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

Li fin febli fòs mwen nan chemen an. Li rakousi nonb de jou mwen yo.

24 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

Mwen te di: “O Bondye mwen an, pa rache m nan mitan jou mwen yo. Ane pa Ou yo dire pandan tout jenerasyon yo.

25 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

Depi tan ansyen yo, Ou te fonde latè, e syèl yo se zèv lamen Ou yo.

26 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

Malgre yo peri, Ou menm va rete toujou. Wi, tout bagay nan yo va vin epwize tankou yon vètman. Tankou rad, Ou va chanje yo, e yo va chanje.

27 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

Men Ou menm, se menm jan an Ou ye. Ane pa Ou yo p ap janm fini.

28 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.

Pitit a sèvitè Ou yo va kontinye, e desandan pa yo va etabli devan Ou.”