Salme 102

1 (Bøn af en elendig, når hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.) HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig,

Mangdaeng a rhae vaengah BOEIPA mikhmuh ah a kohuetnah a hawk tih a thangthuinah BOEIPA aw ka thangthuinah he ya lamtah ka pang ol loh nang taengla ham pha saeh.

2 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig!

Kai kah puencak tue vaengah na maelhmai te kai taeng lamkah thuh boeh. Kang khue tue vaengah kai taengla na hna han kaeng lamtah kai he koe n'doo lah.

3 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

Ka khohnin he hmaikhu bangla hmata tih ka rhuhrhong khaw hmaingen bangla tlum.

4 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.

Ka lungbuei he baelhing bangla a haih tih a rhae sut dongah ka buh caak pataeng ka hnilh coeng.

5 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;

Ka hueinah ol dongah ka pumsa tah ka rhuh dongla kap coeng.

6 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder;

Khosoek kah khosoek saelbu bangla ka lutlat sut tih, imrhong thathawt bangla ka om.

7 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget;

Ka hak ah khaw imphu kah aka pangoe vaa bangla ka om.

8 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig.

Ka thunkha loh hnin takuem kai m'veet uh tih kai aka yan rhoek loh kai ming neh a toemngam uh.

9 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer

Hmaiphu te buh la ka caak tih ka tuiok khaw rhahnah neh ka thoek.

10 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;

Kai nan ludoeng tangtae khaw na kosi, na thinhul neh kai nan voeih.

11 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

Ka khohnin he mueihlip bangla puh tih baelhing bangla ka rhae sut.

12 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;

Tedae BOEIPA namah tah kumhal ah na ngol coeng tih namah poekkoepnah tah cadilcahma phoeikah cadilcahma duela om.

13 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde;

Na thoo vetih a tue bangla Zion na haidam bitni. Anih rhen hamla khoning a pha coeng dongah.

14 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.

Na sal rhoek loh Zion kah lungto te a ngaingaih uh tih a laipi te khaw a rhen uh.

15 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;

Te dongah BOEIPA namah ming te namtom rhoek loh, namah thangpomnah te diklai manghai boeih loh a rhih uh ni.

16 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;

Zion te BOEIPA loh a thoh vetih a thangpomnah neh phoe ni.

17 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.

Dueidah thahnoeng thangthuinah taengla mael vetih amih kah thangthuinah te sit mahpawh.

18 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;

Hmailong kah cadilcahma ham khaw hekah he daek saeh lamtah a suen pilnam loh BOEIPA thangthen saeh.

19 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord

A sang hmuencim lamkah a dan tih diklai te BOEIPA loh vaan lamkah a paelki.

20 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

Thongtl a kah a kiinah hnatun ham, dueknah khuikah hlang rhoek te hlah ham,

21 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem,

BOEIPA ming te Zion ah, amah koehnah te khaw Jerusalem ah doek ham om ni.

22 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.

BOEIPA taengah thothueng ham pilnam rhoek neh ram rhoek tah tun tingtun uh ni.

23 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv.

Ka thadueng he longpuei ah a khah tih, ka khohnin khaw a rhaem.

24 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt.

Te dongah, “Ka Pathen aw, kai kah ka khohnin he a boengli ah lo boel mai. Namah kah kum tah cadilcahma phoeikah cadilcahma due khaw a pha kanoek.

25 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;

A cuek vaengah diklai na suen tih vaan ke khaw namah kutngo ni.

26 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning;

Amih te milh uh cakhaw namah tah na nguel yoeyah. Te dongah amih te himbai bangla boeih hnawn uh vetih pueinak bangla na tho vaengah thovael uh van ni.

27 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende!

Tedae namah tah amah la na om tih na kum khaw bawt pawh.

28 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn.

Na sal rhoek kah a ca rhoek loh kho a sak uh vetih a tiingan loh namah mikhmuh ah pai ni,” ka ti.