< Salme 10 >

1 Hvorfor står du så fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?
Señor, ¿por qué estás tan lejos? ¿Por qué te escondes de mi en momentos de tribulación?
2 Den gudløse jager i Hovmod den arme, fanger ham i de Rænker, han spinder;
Los malvados persiguen a los pobres con impunidad. Haz que queden atrapados en sus propios planes.
3 thi den gudløse praler af sin Sjæls Attrå, den gridske forbander, ringeagter HERREN.
Porque los malvados se jactan de sus deseos. Alaban al codicioso, pero tratan al Señor con desprecio.
4 Den gudløse siger i Hovmod: "Han hjemsøger ej, der er ingen Gud"; det er alle hans Tanker.
Su orgullo no los deja acercarse a Dios. Nunca está Dios en sus pensamientos.
5 Dog altid lykkes hans Vej, højt over ham går dine Domme; han blæser ad alle sine Fjender.
Todo lo que hacen les parece bueno. Son inconscientes de los juicios de Dios y ridiculizan a todos sus enemigos.
6 Han siger i Hjertet: "Jeg rokkes ej, kommer ikke i Nød fra Slægt til Slægt."
Ellos piensan dentro de sí: “Nada malo me pasará. Nunca estaré en problemas”.
7 Hans Mund er fuld af Banden og Svig og Vold, Fordærv og Uret er under hans Tunge;
Sus palabras son solo maldición, mentiras y amenazas. Sus lenguas siempre están listas para esparcir aflicción y hacer daño.
8 han lægger sig på Lur i Landsbyer, dræber i Løn den skyldfri, efter Staklen spejder hans Øjne;
Se ocultan y tienden emboscadas en las aldeas, y están listos para matar a los inocentes que van por el camino. Siempre están en búsqueda de su próxima víctima.
9 han lurer i Skjul som Løve i Krat, på at fange den arme lurer han, han fanger den arme ind i sit Garn;
Se ocultan y esperan para atacar como el león, listos para salir de un salto de su escondite y atrapar a su víctima. Toman por sorpresa a los vulnerables, y lanzan una red sobre ellos.
10 han dukker sig, sidder på Spring, og Staklerne falder i hans Kløer.
Sus víctimas caen derrumbadas al suelo, sin forma de levantarse. Caen bajo la fuerza de los malvados.
11 Han siger i Hjertet: "Gud glemmer, han skjuler sit Åsyn; han ser det aldrig."
Ellos piensan: “Dios no se dará cuenta, pues mira hacia otra parte. Él no verá nada”.
12 Rejs dig, HERRE! Gud, løft din Hånd, de arme glemme du ikke!
¡Levántate, Señor! ¡Alza tu mano! No te olvides de los que no pueden defenderse.
13 Hvorfor skal en gudløs spotte Gud, sige i Hjertet, du hjemsøger ikke?
¿Por qué los malvados piensan que pueden tratar a Dios con semejante desprecio? ¿Por qué creen que Dios no les pedirá cuentas?
14 Du skuer dog Møje og Kvide, ser det og tager det i din Hånd; Staklen tyr hen til dig, du er den faderløses Hjælper.
Pero tú ves la aflicción y angustia que causan. Toma esto en tus manos. Los indefensos confían en ti, pues tú defiendes a los huérfanos.
15 Knus den ondes, den gudløses Arm, hjemsøg hans Gudløshed, så den ej findes!
¡Destruye el poder de los malvados! Hazlos rendir cuentas a todos, hasta que no quede ni uno solo.
16 HERREN er Konge evigt og altid, Hedningerne er ryddet bort af hans Land;
¡Señor, tu eres Rey por siempre y para siempre! Las naciones desaparecerán de sus tierras.
17 du har hørt de ydmyges Ønske, HERRE, du styrker deres Hjerte, vender Øret til
Señor, tú has escuchado el gemir de los que sufren. Tú los escucharás y los reconfortarás.
18 for at skaffe fortrykte og faderløse Ret. Ikke skal dødelige mer øve Vold.
Tú defenderás los derechos del huérfano y del oprimido para que esos, que son apenas otros seres humanos, no los vuelvan a aterrorizar.

< Salme 10 >