< Ordsprogene 1 >

1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
The parables of Solomon, the son of David, king of Israel.
2 Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
To know wisdom, and instruction:
3 tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
To understand the words of prudence: and to receive the instruction of doctrine, justice, and judgment, and equity:
4 de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
To give subtilty to little ones, to the young man knowledge and understanding.
5 den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
A wise man shall hear and shall be wiser: and he that understandeth, shall possess governments.
6 de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
He shall understand a parable, and the interpretation, the words of the wise, and their mysterious sayings.
7 HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
The fear of the Lord is the beginning of wisdom. Fools despise wisdom and instruction.
8 Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
My son, hear the instruction of thy father, and forsake not the law of thy mother:
9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
That grace may be added to thy head, and a chain of gold to thy neck.
10 Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
My son, if sinners shall entice thee, consent not to them.
11 Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
If they shall say: Come with us, let us lie in wait for blood, let us hide snares for the innocent without cause:
12 Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven. (Sheol h7585)
Let us swallow him up alive like hell, and whole as one that goeth down into the pit. (Sheol h7585)
13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
We shall find all precious substance, we shall fill our houses with spoils.
14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
Cast in thy lot with us, let us all have one purse.
15 - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
My son, walk not thou with them, restrain thy foot from their paths.
16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
For their feet run to evil, and make haste to shed blood.
17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
But a net is spread in vain before the eyes of them that have wings.
18 de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
And they themselves lie in wait for their own blood, and practise deceits against their own souls.
19 Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
So the wage of every covetous man destroy the souls of the possessors.
20 Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
Wisdom preacheth abroad, she uttereth her voice in the streets:
21 oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
At the head of multitudes she crieth out, in the entrance of the gates of the city she uttereth her words, saying:
22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
O children, how long will you love childishness, and fools covet those things which are hurtful to themselves, and the unwise hate knowledge?
23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
Turn ye at my reproof: behold I will utter my spirit to you, and will shew you my words.
24 Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
Because I called, and you refused: I stretched out my hand, and there was none that regarded.
25 men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
You have despised all my counsel, and have neglected my reprehensions.
26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
I also will laugh in your destruction, and will mock when that shall come to you which you feared.
27 når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
When sudden calamity shall fall on you, and destruction, as a tempest, shall be at hand: when tribulation and distress shall come upon you:
28 Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
Then shall they call upon me, and I will not hear: they shall rise in the morning and shall not find me:
29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
Because they have hated instruction and received not the fear of the Lord,
30 mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
Nor consented to my counsel, but despised all my reproof.
31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
Therefore they shall eat the fruit of their own way, and shall be filled with their own devices.
32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
The turning away of little ones shall kill them, and the prosperity of fools shall destroy them.
33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
But he that shall hear me, shall rest without terror, and shall enjoy abundance, without fear of evils.

< Ordsprogene 1 >