Ordsprogene 1
1 Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
Hiche hi Israel leng David chapa Solomon thuchih ho ahi.
2 Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
Hiche hi mihemten chihna le kigah chahna, thuchih kiseiho hi ipi kiseina ham, ti ahetdoh theina diu ahi.
3 tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
Chule ahoi-apha adihlam’a kihilna kisan them’a adih le thudih agom’a kisanlut ding,
4 de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
Chuteng milham ho dinga lunglim-geh’a hinna, chule khangdong hon hetna le thil detkhen themna anei diu ahi.
5 den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
Miching jeng jong khodah’a thepna alambe ding, hetkhenna nei mihem in jong kihilchahna alambe ding ahi.
6 de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
Hiche thuchih kiseiho le thil umdan hetthemna anei ding, miching hon thu asei teng, thulem aseidoh jouseu hettheina tha anei ding ahi.
7 HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
Pakai ginna hi hetna dinga abulpi ahin, mingol hon vang chihna le hilchah nan asang thei poi.
8 Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
Kachapa, napan nahilna ngaijin lang, nanun nahilna jong sang teijin,
9 thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Ijeh inem itileh, amanin nahilna jouse khotona lallukhuh’a nakikhuh ding, chule jana na ngong changa khivui oa naki’o ding ahi.
10 Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
Kachapa michonseten jol lhah ding nago jong leu, athu’u nangai lou hel ding ahi.
11 Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
Amahon na henga ahin seidiu, “Hung’in cheu hitin mihem thadin ngah-ute; suhkhel neilou ho jong chu inop chabep uva ibol diuvin nga lhih tauhite.
Ahing changa lhankhuh in aval lhum’a abah gam bang in, eihon jong ahing in bahgam-u hitin, thina kokhuh’a lhalutsa bang in, apum chang in val lhum gam tauhite. (Sheol h7585)
13 Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
Chuteng thil thupi tahtah imu diu, mi thil lelo ichomdoh hou chu in dimset’a isit diu ahi.
14 Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
Keiho kom’a chan hung neijin lang, sumdip kikhong in sum khol khom u-hite, tia ahinsei diu ahi.”
15 - min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
Hinlah kachapa, amaho toh kilhon khom hih hel’in, amaho lam lhahna akon chun kidalse jon,
16 thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
Ajeh chu amaho thilpha lou bolnan akeng-u ajangkhai in, gangtah in thisan aso jiuve.
17 Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
Hijeh chun vachan ao nading thang kikam amu teng, pannabei asoh jitai.
18 de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
Hitobang miho hin ama hole amaho thisan sodohna dinga midang achan lhih jiu ahin, amaho thina ding jenga bou mi achan jiu ahi.
19 Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
Koi hileh hitobang pumtho changa ama phatchomna ding ngaito bang bep ahiuvin, thil lelo neipa ahivang in thina atoh jitan ahi.
20 Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
Chihna hin lamlen lah’a kho asamjin, japi lah jenga jong ogin kithong tah’in apeng jin ahi.
21 oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
Chihna hi lamlen dunga jong apeng jah jeng in, khopi kelkot mai’a jong thu aphong doh jin ahi.
22 Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
“Vo mihemte, itih chanpi mihem mei meiya hin ding nagot u-ham, anop nop’a paohon itih chanpi michunga nanop pao diu ham? Angol hon itih chanpi hetna nathet diu hitam?
23 Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
Kathumop nahi ngai phau vin, ajeh chu keiman nangho dinga kalunggel ngaito kasei ding, chuteng kathuseija kon chihna nalam doh diu ahi.
24 Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
Ijeh inem itileh keiman nang ho kakou un, nang hon nei donbut deh pouve. Kakhut ban in kahin sang uvin, iman jong nagel deh pouvin ahi.
25 men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
Kahilna abonchan nadonse pouvin, kagihsal na jouse jong khatcha nadonse pouvin ahi.
26 derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
Hijeh chun hahsatna dinmun nalhun teng uleh kanuisat diu, manthah nan nalhun den tengu jong leh kanuisat ding nahiuve.
27 når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
Huipi hattah banga manthahnan nahin lhun khum diu, chimpei banga hahsatna nahin todiu, chule gim le hesoh hoise tah in nalhun dendiu hijongleh ka khohsah louhel ding nahi tauve.
28 Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
Hinlah amahon panpi ngaija eihin kou-diu, keiman kadonbut dehlou diu, gil tah’a eihol jing diu, ahin eihol doh jou deh lou diu ahi.
29 fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
Ajeh chu amahon hetna athet uvin, Pakai gin ding jong alheng deh pouvin ahi.
30 mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
Amahon kahilna asang pouvin, kagih salna jouse jong pannabei aso tauvin ahi.
31 Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
Chule amahon anop chabep uva atoh-gau aneh diu, thilpha lou angaito jouseu thao twi banga jol lha diu ahi.
32 thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
Ajeh chu amahon lamdih jot louvin, milham ho chunga thina alhung lo jitan, lungthim beiho kiletsahna chu amaho manthahna asoh jin ahi.
33 men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
Koi hileh kasei phatah’a ngaija chun lungmonna anei ding, gin ding neiloua lungmong sel’a cheng jing ding ahi.”
