Ordsprogene 8
1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?
numquid non sapientia clamitat et prudentia dat vocem suam
2 Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
in summis excelsisque verticibus super viam in mediis semitis stans
3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:
iuxta portas civitatis in ipsis foribus loquitur dicens
4 Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
o viri ad vos clamito et vox mea ad filios hominum
5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!
intellegite parvuli astutiam et insipientes animadvertite
6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;
audite quoniam de rebus magnis locutura sum et aperientur labia mea ut recta praedicent
7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
veritatem meditabitur guttur meum et labia mea detestabuntur impium
8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
iusti sunt omnes sermones mei non est in eis pravum quid neque perversum
9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt
recti sunt intellegentibus et aequi invenientibus scientiam
10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
accipite disciplinam meam et non pecuniam doctrinam magis quam aurum eligite
11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den
melior est enim sapientia cunctis pretiosissimis et omne desiderabile ei non potest conparari
12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.
ego sapientia habito in consilio et eruditis intersum cogitationibus
13 HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
timor Domini odit malum arrogantiam et superbiam et viam pravam et os bilingue detestor
14 Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
meum est consilium et aequitas mea prudentia mea est fortitudo
15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
per me reges regnant et legum conditores iusta decernunt
16 ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.
per me principes imperant et potentes decernunt iustitiam
17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
ego diligentes me diligo et qui mane vigilant ad me invenient me
18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
mecum sunt divitiae et gloria opes superbae et iustitia
19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
melior est fructus meus auro et pretioso lapide et genimina mea argento electo
20 Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier
in viis iustitiae ambulo in medio semitarum iudicii
21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.
ut ditem diligentes me et thesauros eorum repleam
22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
Dominus possedit me initium viarum suarum antequam quicquam faceret a principio
23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
ab aeterno ordita sum et ex antiquis antequam terra fieret
24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
necdum erant abyssi et ego iam concepta eram necdum fontes aquarum eruperant
25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
necdum montes gravi mole constiterant ante colles ego parturiebar
26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
adhuc terram non fecerat et flumina et cardines orbis terrae
27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
quando praeparabat caelos aderam quando certa lege et gyro vallabat abyssos
28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
quando aethera firmabat sursum et librabat fontes aquarum
29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
quando circumdabat mari terminum suum et legem ponebat aquis ne transirent fines suos quando adpendebat fundamenta terrae
30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,
cum eo eram cuncta conponens et delectabar per singulos dies ludens coram eo omni tempore
31 leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
ludens in orbe terrarum et deliciae meae esse cum filiis hominum
32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!
nunc ergo filii audite me beati qui custodiunt vias meas
33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!
audite disciplinam et estote sapientes et nolite abicere eam
34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.
beatus homo qui audit me qui vigilat ad fores meas cotidie et observat ad postes ostii mei
35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;
qui me invenerit inveniet vitam et hauriet salutem a Domino
36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
qui autem in me peccaverit laedet animam suam omnes qui me oderunt diligunt mortem
