Ordsprogene 8

1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?

A OLE anei i hea mai ka naauao? Aole anei i pane mai ka ike i kona leo?

2 Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

Maluna o na wahi kiekie, ma ke ala, Ma kahi o na alanui, ku ae la oia.

3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:

Ma na ipuka, ma ke alo o ke kulanakauhale, Ma na wahi e komo ai, kahea mai la oia.

4 Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

Ke hea aku nei au ia oukou, e na kanaka; O ko'u leo hoi i na keiki a kanaka.

5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!

E na mea ike ole, e ike oukou i ke akamai; E hoonaauao hoi oukou, e ka poe naaupo.

6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;

E hoolohe mai, no ka mea, e hai ana au i na mea maikai; O ka oaka ana hoi o ko'u mau lehelehe ma na mea pono ia.

7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

No ka mea, e hoike mai kuu waha i ka oiaio; He mea hoopailua ka hewa i ko'u mau lehelehe.

8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

Ma ka pono na olelo a pau a ko'u waha; Aole wahahee, aohe mea kekee malaila.

9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt

Pau loa no ia i ka pololei i ka mea naauao, Ua kupono hoi i ka poe i loaa ka ike.

10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

E koho oukou i ke aoia mai, aole ke kala, A me ka ike hoi mamua o ke gula maikai.

11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den

No ka mea, ua maikai ka naauao mamua o na momi; A o na mea i makemakeia a pau, aole i like me ia.

12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.

Owau hoi, o ka naauao, ke pili nei i ke akamai, Ua loaa ia'u ka ike i na mea e naauao ai.

13 HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

O ka makau ia Iehova, oia ke inaina aku i ka hewa; O ka haaheo, o ka hookiekie, o ka aoao ino, O ka waha aaka, oia ka'u i hoowahawaha aku ai.

14 Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

Ia'u ka ike a me ke akamai; Owau no ka noonoo, ia'u hoi ka ikaika.

15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

Ma o'u nei no e nohoalii ai na alii, A e kau aku ai no hoi na kaukaualii i ke kanawai pono.

16 ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.

Ma o'u nei no hoi e hoomalu ai na kiaaina, A me na'lii, a me na lunakanawai a pau o ka honua.

17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

He aloha ko'u i ka poe e aloha mai ia'u; O ka poe imi pono mai, o lakou ke loaa ia'u.

18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

Me au ka waiwai a me ka hanohano; O ka waiwai e mau ana hoi a me ka pono.

19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

Ua maikai ko'u hua mamua o ke gula a me ke gula maikai; He mea kohoia hoi ka waiwai ma o'u nei mamua o ke kala.

20 Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier

Ma ke ala o ka pono ka'u e alakai ai, Mawaena hoi o na alanui o ka hoopono:

21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.

I hooili au i ka waiwai no ka poe aloha mai ia'u, A e hoopiha au i ko lakou waihona waiwai.

22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

Na Iehova no wau i kinohou o kona noho ana, Mamua o kana hana ana i ka wa kahiko.

23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

Mai ka po mai ua hoonohoia au, Mai kinohi mai, mamua hoi o ka honua.

24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

I ka wa i ole ai na wahi hohonu, ua hanau no au, I wa i ole ai na puuawai i piha i ka wai.

25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

Mamua o ka hoonoho ana i na mauna, Mamua o na kuahiwi ua hanau au:

26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

Aole hoi oia i hana i ka honua a me na kula, A me kahi huna lepo iki o ka honua.

27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

I kona hohola ana i ka lani, owau no kekahi malaila, I kona kau ana i ke kanawai maluna o ka hohonu;

28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

I kona hoolewalewa ana i na ao maluna, I kona hoonoho ana i na punawai o ka hohonu;

29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

I kona kau ana i ke kanawai no ka moana, I ole e hu wale aku na kai mamua ona; I kona hookumu paa ana i ka honua:

30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,

Alaila, owau pu kekahi me ia me he keiki hiwahiwa la; O kona olioli no au i kela la i keia la, E hauoli mau ana hoi imua o kona alo;

31 leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

E hauoli ana i na wahi i noho ai na kanaka o ka honua ona; O ko'u olioli nui hoi, aia me na keiki a kanaka.

32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!

Ano la, e na keiki, e hoolohe mai ia'u; Pomaikai ka poe i malama mai i ko'u aoao.

33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!

E hoolohe mai i ke ao ana a e hoomanao iho, Mai pale ae oukou.

34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.

Pomaikai ke kanaka ke lohe mai i ka'u, He kiai hoi oia, i ko'u mau puka i kela la i keia la, Ke kakali hoi oia ma na kia o ko'u mau puka.

35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;

No ka mea, o ka mea o'u i loaa ai, ua loaa ia ia ke ola, E loaa hoi ia ia ka lokomaikaiia mai e Iehova.

36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.

Aka, o ka mea i hana ino mai ia'u, ua pepehi oia i kona uhane iho; O ka poe inaina mai ia'u oia ka i koho i ka make.