Ordsprogene 8

1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?

La sagesse n'appelle-t-elle pas, et la prudence ne fait-elle pas entendre sa voix?

2 Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;

Elle se tient au sommet des éminences, sur le chemin, dans les carrefours;

3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:

à côté des Portes, à l'entrée de la ville, aux avenues des Portes, elle dit à haute voix:

4 Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.

« C'est vous, ô hommes, que j'appelle, et ma voix s'adresse aux enfants des hommes.

5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!

Hommes sans raison, apprenez la prudence, et vous, insensés, apprenez la sagesse!

6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;

Ecoutez! car je dis des choses relevées, et mes lèvres s'ouvrent pour énoncer la droiture:

7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.

car ma bouche exprime la vérité, et mes lèvres abhorrent l'impiété.

8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;

La rectitude est dans tous les mots de ma bouche; ils n'ont rien de tortueux, ni de détourné;

9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt

ils sont évidents pour le sage, et justes pour ceux qui ont trouvé la science.

10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;

Prenez mes leçons, et non pas de l'argent, et la science plutôt que l'or de choix;

11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den

car la sagesse vaut mieux que les perles, et nulle chose de prix n'est son équivalent.

12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.

Moi, la sagesse, j'habite avec la prudence, et je trouve la science des bonnes mesures.

13 HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.

La crainte de l'Éternel est la haine du mal, de l'orgueil, de la hauteur, et des mauvaises voies; et je hais la bouche trompeuse.

14 Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.

J'ai le conseil et le succès, je suis l'intelligence, je possède la force.

15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;

Par moi les rois règnent, et les princes font de justes lois;

16 ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.

par moi les puissants exercent le pouvoir, ainsi que les grands, tous juges de la terre.

17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.

J'aime ceux qui m'aiment, et ceux qui me cherchent, me trouvent.

18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.

La richesse et l'honneur m'accompagnent, l'opulence solide et la bonté;

19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.

mes fruits sont meilleurs que l'or, que l'or pur, et ce que je rapporte est plus que de l'argent de choix.

20 Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier

Je marche dans le chemin de la justice, et dans les sentiers de l'équité,

21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.

pour rendre ceux qui m'aiment possesseurs d'un avoir, et remplir leurs greniers.

22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;

« L'Éternel me créa, prémices de ses œuvres, avant ses ouvrages, antérieurement.

23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;

Dès l'éternité je reçus l'onction, avant le commencement, l'origine de la terre;

24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;

quand je naquis, les mers n'étaient pas encore, il n'y avait point de sources abondantes en eau;

25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,

avant que les montagnes fussent plantées, avant les collines j'étais enfantée:

26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.

Il n'avait encore créé ni la terre, ni les déserts, ni le chef de la poudre de la terre.

27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.

Quand Il disposait le ciel, j'étais là; quand Il traçait un cercle sur la face de l'abîme,

28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,

quand d'en haut Il condensait les nues, et faisait bouillonner les sources de l'abîme,

29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,

quand Il donnait à la mer ses limites, pour que les eaux ne franchissent pas ses bords, quand Il fixait les bases de la terre,

30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,

j'étais à ses côtés, fidèle ouvrière, je faisais ses délices tous les jours, me jouant devant lui continuellement,

31 leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.

jouant sur le disque de sa terre, et faisant mes délices des enfants des hommes. »

32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!

Maintenant donc, mes fils, écoutez-moi! et heureux ceux qui se tiennent dans mes voies!

33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!

Recevez la correction, et devenez sages, et ne la repoussez pas!

34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.

Heureux l'homme qui m'écoute, veillant à ma porte journellement, et gardant les jambages de mon portail!

35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;

Car, quiconque me trouve, a trouvé la vie, et il obtient la faveur de l'Éternel.

36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.

Mais celui qui me manque, fait tort à son âme; tous ceux qui me haïssent, aiment la mort.