< Ordsprogene 8 >

1 Mon ikke Visdommen kalder, løfter Indsigten ikke sin røst?
Doth not wisdom cry, and understanding put forth her voice?
2 Oppe på Høje ved Vejen, ved Korsveje træder den frem;
In the top of high places by the way, where the paths meet, she standeth;
3 ved Porte, ved Byens Udgang, ved Dørenes Indgang råber den:
Beside the gates, at the entry of the city, at the coming in at the doors, she crieth aloud:
4 Jeg kalder på eder, I Mænd, løfter min Røst til Menneskens Børn.
Unto you, O men, I call; and my voice is to the sons of men.
5 I tankeløse, vind jer dog Klogskab, I Tåber, så få dog Forstand!
O ye simple, understand subtilty; and, ye fools, be ye of an understanding heart.
6 Hør, thi jeg fører ædel Tale, åbner mine Læber med retvise Ord;
Hear, for I will speak excellent things; and the opening of my lips shall be right things.
7 ja, Sandhed taler min Gane, gudløse Læber er mig en Gru.
For my mouth shall utter truth; and wickedness is an abomination to my lips.
8 Rette er alle Ord af min Mund, intet er falskt eller vrangt;
All the words of my mouth are in righteousness; there is nothing crooked or perverse in them.
9 de er alle ligetil for den kloge, retvise for dem der vandt Indsigt
They are all plain to him that understandeth, and right to them that find knowledge.
10 Tag ved Lære, tag ikke mod Sølv, tag mod Kundskab fremfor udsøgt Guld;
Receive my instruction, and not silver; and knowledge rather than choice gold.
11 thi Visdom er bedre end Perler, ingen Skatte opvejer den
For wisdom is better than rubies; and all the things that may be desired are not to be compared unto her.
12 Jeg, Visdom, er Klogskabs Nabo og råder over Kundskab og Kløgt.
I wisdom have made subtilty my dwelling, and find out knowledge [and] discretion.
13 HERRENs Frygt er Had til det onde. Jeg hader Hovmod og Stolthed, den onde Vej og den falske Mund.
The fear of the LORD is to hate evil: pride, and arrogancy, and the evil way, and the froward mouth, do I hate.
14 Jeg ejer Råd og Visdom, jeg har Forstand, jeg har Styrke.
Counsel is mine, and sound knowledge: I am understanding; I have might.
15 Ved mig kan Konger styre og Styresmænd give retfærdige Love;
By me kings reign, and princes decree justice.
16 ved mig kan Fyrster råde og Stormænd dømme Jorden.
By me princes rule, and nobles, [even] all the judges of the earth.
17 Jeg elsker dem, der elsker mig, og de, der søger mig, finder mig.
I love them that love me; and those that seek me diligently shall find me.
18 Hos mig er der Rigdom og Ære, ældgammelt Gods og Retfærd.
Riches and honour are with me; [yea], durable riches and righteousness.
19 Min Frugt er bedre end Guld og Malme, min Afgrøde bedre end kosteligt Sølv.
My fruit is better than gold, yea, than fine gold; and my revenue than choice silver.
20 Jeg vandrer på Retfærds Vej. midt hen ad Rettens Stier
I walk in the way of righteousness, in the midst of the paths of judgment:
21 for at tildele dem, der elsker mig, Gods og fylde deres Forrådshuse.
That I may cause those that love me to inherit substance, and that I may fill their treasuries.
22 Mig skabte HERREN først blandt sine Værker, i Urtid, førend han skabte andet;
The LORD possessed me in the beginning of his way, before his works of old.
23 jeg blev frembragt i Evigheden, i Begyndelsen, i Jordens tidligste Tider;
I was set up from everlasting, from the beginning, or ever the earth was.
24 jeg fødtes, før Verdensdybet var til, før Kilderne, Vandenes Væld, var til;
When there were no depths, I was brought forth; when there were no fountains abounding with water.
25 førend Bjergene sænkedes, før Højene fødtes jeg,
Before the mountains were settled, before the hills was I brought forth:
26 førend han skabte Jord og Marker, det første af Jordsmonnets Støv.
While as yet he had not made the earth, nor the fields, nor the beginning of the dust of the world.
27 Da han grundfæsted Himlen, var jeg hos ham, da han satte Hvælv over Verdensdybet.
When he established the heavens, I was there: when he set a circle upon the face of the deep:
28 Da han fæstede Skyerne oventil og gav Verdensdybets Kilder deres faste Sted,
When he made firm the sides above: when the fountains of the deep became strong:
29 da han satte Havet en Grænse, at Vandene ej skulde bryde hans Lov, da han lagde Jordens Grundvold,
When he gave to the sea its bound, that the waters should not transgress his commandment: when he marked out the foundations of the earth:
30 da var jeg Fosterbarn hos ham, hans Glæde Dag efter Dag; for hans Åsyn leged jeg altid,
Then I was by him, [as] a master workman: and I was daily [his] delight, rejoicing always before him;
31 leged på hans vide Jord og havde min Glæde af Menneskens Børn.
Rejoicing in his habitable earth; and my delight was with the sons of men.
32 Og nu, I Sønner, hør mig! Vel den, der vogter på mine Veje!
Now therefore, [my] sons, hearken unto me: for blessed are they that keep my ways.
33 Hør på Tugt og bliv vise, lad ikke hånt derom!
Hear instruction, and be wise, and refuse it not.
34 Lykkelig den, der hører på mig, så han daglig våger ved mine Døre og vogter på mine Dørstolper.
Blessed is the man that heareth me, watching daily at my gates, waiting at the posts of my doors.
35 Thi den, der ftnder mig; finder Liv og opnår Yndest hos HERREN;
For whoso findeth me findeth life, and shall obtain favour of the LORD.
36 men den, som mister mig, skader sig selv; enhver, som hader mig, elsker Døden.
But he that sinneth against me wrongeth his own soul: all they that hate me love death.

< Ordsprogene 8 >