Ordsprogene 7
1 Min Søn, vogt dig mine Ord, mine bud må du gemme hos dig;
Fis mwen an, kenbe pawòl mwen yo e kache kòmandman mwen yo anndan ou.
2 vogt mine bud, så skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
Kenbe kòmandman mwen yo pou viv, ak enstriksyon mwen yo kon de grenn zye nan tèt ou.
3 bind dem om dine Fingre, skriv dem på dit Hjertes Tavle,
Mare yo sou dwèt ou; ekri yo sou tablo a kè ou.
4 sig til Visdommen: "Du er min Søster!" og kald Forstanden Veninde,
Di a sajès: “Se ou ki sè mwen,” e rele sajès pi bon zanmi ou,
5 at den må vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
Pou li kab anpeche ou ale jwenn ak yon fanm adiltè; yon fanm etranje a ki fè flate ak pawòl li.
6 Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
Paske bo fenèt lakay mwen, mwen te gade nan fant fenèt mwen an.
7 og blandt de tankeløse så jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
Konsa, mwen te wè pami moun sòt yo, e te rekonèt pami jenn yo, yon jennonm ki te manke bon sans;
8 han gik på Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem på Vej til hendes Hus
ki t ap pase nan lari a toupre kwen kay fanm nan. Konsa, li pran chemen pou rive lakay li,
9 i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
nan solèy kouche a, nan aswè, nan mitan lannwit ak nan fènwa.
10 Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
Epi gade, yon fanm vin pwoche li abiye kon pwostitiye ak riz nan kè l.
11 løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
Li parèt plen kouraj nan rebelyon li. Pye li pa rete lakay li.
12 snart på Gader, snart på Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun; -
Koulye a nan lari yo, koulye a nan plas yo, lap kache tan nan tout kwen.
13 hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
Konsa, li sezi li, bo li; e ak figi byen ranje, li di li:
14 "Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
“Mwen te prèt pou ale fè ofrann lapè yo. Se jodi a, mwen fin peye ve mwen yo.
15 gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
Konsa, mwen te vin rankontre ou, pou jwenn prezans ou; e konsa, mwen te twouve ou.
16 Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred
Mwen byen ranje kabann mwen ak kouvèti; avèk bèl dra Égypte yo.
17 jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
Mwen te flite kabann nan ak pafen flè jasmen, lwil womaren ak kanèl.
18 kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
Vini, annou bwè ladann e fè lanmou jis rive nan maten. Annou fè kè nou kontan ak doudous nou yo.
19 Thi Manden er ikke hjemme, - på Langfærd er han draget;
Paske mari m pa lakay la; li ale nan yon gran vwayaj.
20 Pengepungen tog han med, ved Fuldmåne kommer han hjem!"
Li te pran yon sak lajan avè l. Jis rive nan plèn lin, l ap retounen lakay.”
21 Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
Ak anpil ankourajman, li atire li; avèk lèv a flatè, li sedwi li.
22 tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
Sibitman, li swiv li tankou yon bèf k ap monte labatwa, tankou moun sòt kab mache rive nan ne koulan an.
23 til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
Jiskaske yon flèch frennen li nan fwa l; tankou yon zwazo k ap fè vit pou rive nan pèlen. Se konsa, li pa konnen ke sa va koute lavi li.
24 Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
Alò, pou sa, fis yo, koute mwen e okipe pawòl a bouch mwen yo.
25 Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild på hendes Stier;
Pa kite kè ou vire akote nan chemen li yo! Pa vin antre egare nan wout li yo!
26 thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
Paske, anpil se viktim ke li deja jete anba yo; e anpil se sila ki te mouri akoz li.
