Ordsprogene 6
1 Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,
Fili mi, si spoponderis pro amico tuo, defixisti apud extraneum manum tuam,
2 er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
illaqueatus es verbis oris tui, et captus propriis sermonibus.
3 gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;
Fac ergo quod dico fili mi, et temetipsum libera: quia incidisti in manum proximi tui. Discurre, festina, suscita amicum tuum:
4 und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,
ne dederis somnum oculis tuis, nec dormitent palpebrae tuae.
5 red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd.
Eruere quasi damula de manu, et quasi avis de manu aucupis.
6 Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
Vade ad formicam o piger, et considera vias eius, et disce sapientiam:
7 Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
quae cum non habeat ducem, nec praeceptorem, nec principem,
8 sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
parat in aestate cibum sibi, et congregat in messe quod comedat.
9 Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn?
Usquequo piger dormies? quando consurges e somno tuo?
10 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
Paululum dormies, paululum dormitabis, paululum conseres manus ut dormias:
11 som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
et veniet tibi quasi viator, egestas, et pauperies quasi vir armatus. Si vero impiger fueris, veniet ut fons messis tua, et egestas longe fugiet a te.
12 En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
Homo apostata, vir inutilis, graditur ore perverso,
13 som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
annuit oculis, terit pede, digito loquitur,
14 som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
pravo corde machinatur malum, et omni tempore iurgia seminat.
15 derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges.
huic extemplo veniet perditio sua, et subito conteretur, nec habebit ultra medicinam.
16 Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
Sex sunt, quae odit Dominus, et septimum detestatur anima eius:
17 Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
Oculos sublimes, linguam mendacem, manus effundentes innoxium sanguinem,
18 et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt,
cor machinans cogitationes pessimas, pedes veloces ad currendum in malum,
19 falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
proferentem mendacia testem fallacem, et eum, qui seminat inter fratres discordias.
20 Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
Conserva fili mi praecepta patris tui, et ne dimittas legem matris tuae.
21 bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
Liga ea in corde tuo iugiter, et circumda gutturi tuo.
22 på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner;
Cum ambulaveris, gradiantur tecum: cum dormieris, custodiant te, et evigilans loquere cum eis.
23 thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
quia mandatum lucerna est, et lex lux, et via vitae increpatio disciplinae:
24 for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
ut custodiant te a muliere mala, et a blanda lingua extraneae.
25 Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
Non concupiscat pulchritudinem eius cor tuum, nec capiaris nutibus illius:
26 Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
pretium enim scorti vix est unius panis: mulier autem viri pretiosam animam capit.
27 Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
Numquid potest homo abscondere ignem in sinu suo, ut vestimenta illius non ardeant?
28 Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?
aut ambulare super prunas, ut non comburantur plantae eius?
29 Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
sic qui ingreditur ad mulierem proximi sui, non erit mundus cum tetigerit eam.
30 Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult?
Non grandis est culpa, cum quis furatus fuerit: ut esurientem impleat animam:
31 Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
deprehensus tamen reddet septuplum, et omnem substantiam domus suae tradet.
32 Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så;
Qui autem adulter est, propter cordis inopiam perdet animam suam:
33 han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
turpitudinem et ignominiam congregat sibi, et opprobrium illius non delebitur.
34 Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag;
quia zelus et furor viri non parcet in die vindictae,
35 ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
nec acquiescet cuiusquam precibus, nec suscipiet pro redemptione dona plurima.
