< Ordsprogene 6 >

1 Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,
My son, if thou have become surety for thy neighbour, —have struck for a stranger thy hands,
2 er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,
Thou hast been snared by the sayings of thy mouth, —thou hast been caught by the sayings of thy mouth.
3 gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;
Do this then, my son, and deliver thyself, When thou hast come into the hand of thy neighbour, Go, haste thee, and urge thy neighbour;
4 und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,
Do not give sleep to thine eyes, or slumber to thine eyelashes;
5 red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd.
Deliver thyself, as a gazelle out of the hand, and as a bird, out of the hand of the fowler.
6 Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.
Go to the ant, thou sluggard, observe her ways, and be wise;
7 Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
Which, having no harvest, scribe, or ruler,
8 sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.
Prepareth, in the summer, her food, hath collected, in the harvest, her sustenance.
9 Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn?
How long, O sluggard, wilt thou lie? how long ere thou rise from thy sleep?
10 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:
A little sleep, a little slumber, a little folding of the hands to rest: —
11 som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.
So shall come in, as a highwayman, thy poverty, and, thy want, as one armed with a shield.
12 En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,
An abandoned man, a man of iniquity, [is he] who—goeth on in perversity of mouth;
13 som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,
Winketh with his eyes, speaketh with his foot, pointeth with his fingers;
14 som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;
[Hath] perverse things in his heart, deviseth mischief on every occasion, strifes, he sendeth forth.
15 derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges.
For this cause, suddenly cometh his doom, in a moment, shall he be torn in pieces and there be no mending.
16 Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:
These six things, doth Yahweh hate, yea, seven, are the abomination of his soul: —
17 Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,
Eyes that are lofty, a tongue that is false, and hands shedding innocent blood;
18 et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt,
A heart contriving iniquitous devices, feet hasting to run into mischief;
19 falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.
One that uttereth lies—a false witness, and one sending forth strifes between brethren.
20 Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,
Observe thou, my son, the commandment of thy father, and do not decline from the instruction of thy mother:
21 bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;
Bind them upon thy heart continually, fasten them upon thy neck;
22 på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner;
When thou walkest abroad, it shall guide thee, when thou sleepest, it shall watch over thee, when thou wakest, it shall speak to thee:
23 thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej
For, a lamp, is the commandment, and, the instruction, a light, and, the way of life, are the reproofs of correction:
24 for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!
To keep thee from the wicked woman, from the flattery of the tongue of her that is a stranger.
25 Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!
Do not covet her beauty, in thy heart, neither let her take thee, by her eyelashes;
26 Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.
Because, for the sake of an impure woman, [a man may be brought] even to a cake of bread, —and, a man’s wife, for a precious soul, may hunt!
27 Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?
Can a man snatch up fire in his bosom, and, his clothes, not be burned?
28 Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?
Or can a man walk upon hot coals, and, his feet, not be burned?
29 Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.
So, he that goeth in unto his neighbour’s wife, no man shall be guiltless who toucheth her!
30 Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult?
Men despise not a thief, when he stealeth, to satisfy his appetite, because he is famished;
31 Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.
Yet, if found, he must pay back sevenfold, All the substance of his house, must he give:
32 Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så;
He that committeth adultery with a woman, lacketh sense, A destroyer of his own life, is he that doeth it;
33 han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.
Smiting and shame, shall he find, and, his reproach, shall not be wiped out;
34 Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag;
For, jealousy, is the rage of a man, nor will he spare, in the day of avenging;
35 ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.
He will not look, at any ransom, neither will he consent, though thou increase the bribe.

< Ordsprogene 6 >