Ordsprogene 6

1 Min Søn: har du borget for din næste og givet en anden Håndslag,

Ka ca, na hui ham rhi na khang tih kholong ham na kut na tum atah,

2 er du fanget ved dine Læber og bundet ved Mundens Ord,

Na ka dongkah olthui loh n'hlaeh coeng tih na ka dongkah olthui loh n'khaih.

3 gør så dette, min Søn, og red dig, nu du er kommet i Næstens Hånd: Gå hen uden Tøven, træng ind på din Næste;

Te te na saii dongah ka ca aw, na huul uh cakhaw na hui kah kut ah ni na pha hae. Te dongah cet, mawn lamtah na hui hloep laeh.

4 und ikke dine Øjne Søvn, ej heller dine Øjenlåg Hvile,

Na mik te ih sak boeh, na mikkhu te ngam boeh.

5 red dig som en Gazel af Snaren, som en Fugl af Fuglefængerens Hånd.

Kut dongkah kirhang bangla sayuep kut dongkah vaa bangla namah huul uh laeh.

6 Gå hen til Myren, du lade, se dens Færd og bliv viis.

Kolhnaw aw lunghi taengla cet lah, anih kah khosing ke hmu lamtah cueih van lah.

7 Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,

A taengah rhalboei khaw, rhoiboei khaw, aka taemrhai ham khaw om mai pawh.

8 sørger den dog om Somren for Æde og sanker sin Føde i Høst.

Khohal ah a buh te a soepsoei tih cangah ah a caak te a yoep.

9 Hvor længe vil du ligge, du lade, når står du op af din Søvn?

Kolhnaw aw me hil nim na yalh vetih na ih lamloh me vaengah nim na thoh ve?

10 Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder:

Bet ih, bet ngam, kut poem bet neh na yalh.

11 som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand.

Te vaengah na khodaeng te aka cet paitai bangla, na tloelnah loh photling aka bai hlang bangla ha pawk ni.

12 En Nidding, en ussel Mand er den, som vandrer med Falskhed i Munden,

Aka muen hlang neh boethae hlang tah a ka dongkah olhmaang nen ni a pongpa.

13 som blinker med Øjet, skraber med Foden og giver Tegn med Fingrene,

A mik neh a mikhip, a kho neh a thui, a kutdawn neh a thuinuet.

14 som smeder Rænker i Hjertet og altid kun ypper Kiv;

A lungbuei kah a calaak neh a tuetang takuem ah boethae bueng a paem tih, tingtoehnah neh hohmuhnah a khuen.

15 derfor kommer hans Undergang brat, han knuses på Stedet, kan ikke læges.

Te dongah amah kah rhainah loh buengrhuet a thoeng thil vetih hoeihnah om kolla khaem pahoi ni.

16 Seks Ting hader HERREN, syv er hans Sjæl en Gru:

He parhuk he BOEIPA loh a thinah tih a hinglu dongah tueilaehkoi khuikah tueilaehkoi parhih tah.

17 Stolte Øjne, Løgnetunge, Hænder, der udgyder uskyldigt Blod,

A honghi lai aka ludoeng kah a mik, ommongsitoe kah thii aka long sak kah a kut,

18 et Hjerte, der udtænker onde Råd, Fødder, der haster og iler til ondt,

Boethae kopoek aka paem lungbuei, boethae dongla aka yong paitok kho,

19 falsk Vidne, der farer med Løgn, og den, som sætter Splid mellem Brødre.

A hong kah laipai loh laithae ol a sat tih pacaboeina lakli ah tingtoehnah la a khuen.

20 Min Søn, tag Vare på din Faders Bud, opgiv ikke din Moders Belæring,

Ka ca, na pa kah olpaek te kueinah lamtah na nu kah olkhueng phap sut boeh.

21 bind dem altid på dit Hjerte, knyt dem fast om din Hals;

Na lungbuei ah rhawp hlaengtang lamtah na rhawn ah rhawp laikoeinah lah.

22 på din Vandring lede den dig, på dit Leje vogte den dig, den tale dig til, når du vågner;

Na caeh vaengah nang m'mawt vetih na yalh vaengah nang te n'tawt ni, na haenghang vaengah nang n'lolmang puei ni.

23 thi Budet er en Lygte, Læren Lys, og Tugtens Revselse Livets Vej

Olpaek tah hmaithoi ni, olkhueng khaw vangnah ni, thuituennah dongkah toelthamnah khaw hingnah longpuei ni.

24 for at vogte dig for Andenmands Hustru, for fremmed Kvindes sleske Tunge!

Huta thae taeng lamkah neh kholong nu ol hnal lamloh nang aka ngaithuen ham ni.

25 Attrå ej i dit Hjerte hendes Skønhed, hendes Blik besnære dig ej!

A sakthen te na thinko nen khaw nai boeh, a mikkhu neh nang te n'hloih boel saeh.

26 Thi en Skøge får man blot for et Brød, men Andenmands Hustru fanger dyrebar Sjæl.

Pumyoi nu tah buh hluem ham ni, tedae hlang yuu loh hinglu phutlo khaw a hoem.

27 Kan nogen bære Ild i sin Brystfold, uden at Klæderne brænder?

Hlang kah a rhang dongah hmai a poep lalah a himbai te hoeh mahpawt a?

28 Kan man vandre på glødende Kul, uden at Fødderne svides?

Hlang pakhat te hmai-alh dongah a caeh lalah a kho te duih mahpawt a?

29 Så er det at gå ind til sin Næstes Hustru; ingen, der rører hende, slipper for Straf.

A hui kah yuu te aka kun thil tih aka ben tah pakhat khaw hmil tangloeng mahpawh.

30 Ringeagter man ikke Tyven, når han stjæler fot at stille sin Sult?

A hinglu kah a lamlum dip sak hamla a huen atah hlanghuen te hlang loh hnoelrhoeng mahpawt a?

31 Om han gribes, må han syvfold bøde og afgive alt sit Huses Gods.

A hmuh uh atah a pueh parhih la a sah saeh lamtah a im kah a boei a rhaeng te boeih a phai saeh.

32 Afsindig er den, der boler med hende, kun en Selvmorder handler så;

Lungbuei aka talh huta tah samphaih, a hinglu aka phae long ni te te a saii.

33 han opnår Hug og Skændsel, og aldrig udslettes hans Skam.

Tlohtat neh yah a dong vetih anih kokhahnah te hmata mahpawh.

34 Thi Skinsyge vækker Mandens Vrede, han skåner ikke på Hævnens Dag;

Phulohnah khohnin ah a va kah kosi neh thatlainah dongah lungma ti mahpawh.

35 ingen Bøde tager han god; store Tilbud rører ham ikke.

A mikhmuh kah tlansum pakhat khaw khuen pah pawt vetih kapbaih yet cakhaw huem pah mahpawh.