Ordsprogene 5
1 Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
Fili mi, attende ad sapientiam meam, et prudentiae meae inclina aurem tuam,
2 at Kløgt må våge øver dig, Læbernes kundskab vare på dig.
ut custodias cogitationes, et disciplinam labia tua conservent. Ne attendas fallaciae mulieris.
3 Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
favus enim distillans labia meretricis, et nitidius oleo guttur eius.
4 men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
novissima autem illius amara quasi absinthium, et acuta quasi gladius biceps.
Pedes eius descendunt in mortem, et ad inferos gressus illius penetrant. (Sheol h7585)
6 hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
Per semitam vitae non ambulant, vagi sunt gressus eius, et investigabiles.
7 Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
Nunc ergo fili mi audi me, et ne recedas a verbis oris mei.
8 Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
Longe fac ab ea viam tuam, et ne appropinques foribus domus eius.
9 at du ikke må give andre din Ære, en grusom Mand dine År.
Ne des alienis honorem tuum, et annos tuos crudeli.
10 at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
ne forte implentur extranei viribus tuis, et labores tui sint in domo aliena,
11 så du gribes af Anger til sidst, når dit Kød og Huld svinder hen,
et gemas in novissimis, quando consumpseris carnes tuas et corpus tuum, et dicas:
12 og du siger: "Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod hånt om Revselse,
Cur detestatus sum disciplinam, et increpationibus non acquievit cor meum,
13 så jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
nec audivi vocem docentium me, et magistris non inclinavi aurem meam?
14 Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!"
Pene fui in omni malo, in medio ecclesiae et synagogae.
15 Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
Bibe aquam de cisterna tua, et fluenta putei tui:
16 lad ej dine Kilder flyde på Gaden, ej dine Bække på Torvene!
Deriventur fontes tui foras, et in plateis aquas tuas divide.
17 Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
Habeto eas solus, nec sint alieni participes tui.
18 Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
Sit vena tua benedicta, et laetare cum muliere adolescentiae tuae:
19 den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
cerva charissima, et gratissimus hinnulus. ubera eius inebrient te in omni tempore, in amore eius delectare iugiter.
20 Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
Quare seduceris fili mi ab aliena, et foveris in sinu alterius?
21 Thi for HERRENs Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
Respicit Dominus vias hominis, et omnes gressus eius considerat.
22 den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
Iniquitates suas capiunt impium, et funibus peccatorum suorum constringitur.
23 han dør af Mangel på Tugt, går til ved sin store Dårskab.
Ipse morietur, quia non habuit disciplinam, et in multitudine stultitiae suae decipietur.
