Ordsprogene 31

1 Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.

Verba Lamuelis regis. Visio qua erudivit eum mater sua.

2 Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?

Quid, dilecte mi? quid, dilecte uteri mei? quid, dilecte votorum meorum?

3 Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.

Ne dederis mulieribus substantiam tuam, et divitias tuas ad delendos reges.

4 Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,

Noli regibus, o Lamuel, noli regibus dare vinum, quia nullum secretum est ubi regnat ebrietas;

5 at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.

et ne forte bibant, et obliviscantur judiciorum, et mutent causam filiorum pauperis.

6 Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;

Date siceram mœrentibus, et vinum his qui amaro sunt animo.

7 lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.

Bibant, et obliviscantur egestatis suæ, et doloris sui non recordentur amplius.

8 Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;

Aperi os tuum muto, et causis omnium filiorum qui pertranseunt.

9 luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!

Aperi os tuum, decerne quod justum est, et judica inopem et pauperem.

10 Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.

Mulierem fortem quis inveniet? procul et de ultimis finibus pretium ejus.

11 Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.

Confidit in ea cor viri sui, et spoliis non indigebit.

12 Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.

Reddet ei bonum, et non malum, omnibus diebus vitæ suæ.

13 Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.

Quæsivit lanam et linum, et operata est consilia manuum suarum.

14 Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.

Facta est quasi navis institoris, de longe portans panem suum.

15 Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.

Et de nocte surrexit, deditque prædam domesticis suis, et cibaria ancillis suis.

16 Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.

Consideravit agrum, et emit eum; de fructu manuum suarum plantavit vineam.

17 Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.

Accinxit fortitudine lumbos suos, et roboravit brachium suum.

18 Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.

Gustavit, et vidit quia bona est negotiatio ejus; non extinguetur in nocte lucerna ejus.

19 Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.

Manum suam misit ad fortia, et digiti ejus apprehenderunt fusum.

20 Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.

Manum suam aperuit inopi, et palmas suas extendit ad pauperem.

21 Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.

Non timebit domui suæ a frigoribus nivis; omnes enim domestici ejus vestiti sunt duplicibus.

22 Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.

Stragulatam vestem fecit sibi; byssus et purpura indumentum ejus.

23 Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.

Nobilis in portis vir ejus, quando sederit cum senatoribus terræ.

24 Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.

Sindonem fecit, et vendidit, et cingulum tradidit Chananæo.

25 Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.

Fortitudo et decor indumentum ejus, et ridebit in die novissimo.

26 Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.

Os suum aperuit sapientiæ, et lex clementiæ in lingua ejus.

27 Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.

Consideravit semitas domus suæ, et panem otiosa non comedit.

28 Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:

Surrexerunt filii ejus, et beatissimam prædicaverunt; vir ejus, et laudavit eam.

29 "Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"

Multæ filiæ congregaverunt divitias; tu supergressa es universas.

30 Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.

Fallax gratia, et vana est pulchritudo: mulier timens Dominum, ipsa laudabitur.

31 Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.

Date ei de fructu manuum suarum, et laudent eam in portis opera ejus.