Ordsprogene 30
1 Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
Agura, Jakes dēla, vārdi šā vīra sludināšana un mācība. Es esmu nodarbojies ar Dievu, esmu nodarbojies ar Dievu un noguris.
2 thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
Jo es esmu nejēga pār citiem, un man nav cilvēka saprašanas!
3 Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
Es arī gudrības neesmu mācījies, nedz svētu atzīšanu atzinis.
4 Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
Kas ir uzkāpis debesīs un nācis zemē? Kas sagrābj vēju savās rokas? Kas saista ūdeni drēbē? Kas liek zemei visas robežas? Kāds viņam vārds, un kāds viņa dēlam vārds, ja tu to zini?
5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.
Visi Dieva vārdi ir šķīsti; Viņš ir par priekšturamām bruņām tiem, kas uz Viņu paļaujas.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
Nepieliec nekā pie viņa vārdiem, ka viņš tevi nesoda, un tu netopi atrasts melkulis.
7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
Divas lietas lūdzos no tevis, neliedz man tās, pirms es mirstu:
8 Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,
Nelietība un meli lai paliek tālu no manis; nabadzību un bagātību nedod man, bet paēdini mani ar manu dienišķu maizi,
9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
Ka es paēdis tevi neaizliedzu un nesaku: Kas ir Tas Kungs? vai nabags palicis nezogu un sava Dieva vārdu velti nevalkāju. -
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.
Neapmelo kalpu pie viņa kunga, ka viņš tevi nelād, un tu netopi noziedzīgs.
11 Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
Ir suga, kas tēvu lād un māti nesvētī;
12 en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
Ir suga, kas pati savās acīs šķīsta, bet no saviem sārņiem nav mazgāta;
13 en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
Ir suga, cik augsti tā ceļ acis, cik augsti acu plakstiņus!
14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
Ir suga, zobeni ir viņas zobi un naži viņas dzerokļi, rīt nabagus no zemes nost un sērdienīšus cilvēku starpā. -
15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:
Asins sūcējai ir divas meitas: „Dod šurp, dod šurp!“- Šās trīs nav pieēdināmas, un tā ceturtā nesaka: Gan.
16 Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok. (Sheol h7585)
Elle, neauglīgais klēpis, zeme, nepiedzirdināma ar ūdeni, un uguns nesaka: Gan. - (Sheol h7585)
17 Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.
Acs, kas tēvu apsmej un liedzās mātei klausīt, to izknābs kraukļi pie upes, un jaunie ērgļi to ēdīs.
18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
Šās trīs lietas man ir visai brīnums, un to ceturto es neizprotu:
19 Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
Ērgļa ceļš debesīs, čūskas ceļš pār klinti, laivas ceļš jūras vidū un vīra ceļš pie meitas.
20 Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"
Tāds pat ir sievas ceļš, kas laulību pārkāpj; viņa ēd, noslauka muti un saka: Es ļauna neesmu darījusi. -
21 Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
Par trim lietām nodreb zeme, un ceturto tā nevar panest:
22 En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,
Par kalpu, kad tas paliek par kungu, un par ģeķi, kad tas maizes paēdis,
23 en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.
Par nopeltu, kad tā tiek pie vīra, un par kalponi, kad tā top savas saimnieces mantiniece.
24 Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:
Šie četri ir mazi virs zemes un tomēr gudrāki nekā tie gudrie:
25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
Skudras, nespēcīga tauta, tomēr savu barību vasarā sagādā;
26 Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
Truši, nespēcīga tauta, tomēr liek savus namus akmens kalnos;
27 Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
Siseņiem nav ķēniņa, tomēr viņi visi iziet, pulkos dalīti;
28 Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
Zirneklis auž abām rokām, un tomēr ir ķēniņu pilīs.-
29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
Šiem trim ir laba gaita, un tas ceturtais iet it lepni:
30 Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
Vecs lauva, varens starp zvēriem, kas nevienam ceļu negriež.
31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
Ērzelis, kam labi gurni, vai āzis, un ķēniņš, savus ļaudis vedot.
32 Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!
Ja tu ģeķis bijis, paaugstinādamies, un ko nodomājis, tad: roku uz muti!
33 Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.
Satricini pienu, būs sviests; satrīcini degunu, būs asinis; un satrīcini dusmas, būs plēšanās.
