< Ordsprogene 30 >

1 Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
Verba Congregantis, filii Vomentis. Visio quam locutus est vir cum quo est Deus, et qui Deo secum morante confortatus, ait:
2 thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
[Stultissimus sum virorum, et sapientia hominum non est mecum.
3 Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
Non didici sapientiam, et non novi scientiam sanctorum.
4 Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
Quis ascendit in cælum, atque descendit? quis continuit spiritum in manibus suis? quis colligavit aquas quasi in vestimento? quis suscitavit omnes terminos terræ? quod nomen est ejus, et quod nomen filii ejus, si nosti?
5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.
Omnis sermo Dei ignitus: clypeus est sperantibus in se.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
Ne addas quidquam verbis illius, et arguaris, inveniarisque mendax.
7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
Duo rogavi te: ne deneges mihi antequam moriar:
8 Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,
vanitatem et verba mendacia longe fac a me; mendicitatem et divitias ne dederis mihi: tribue tantum victui meo necessaria,
9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
ne forte satiatus illiciar ad negandum, et dicam: Quis est Dominus? aut egestate compulsus, furer, et perjurem nomen Dei mei.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.
Ne accuses servum ad dominum suum, ne forte maledicat tibi, et corruas.]
11 Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
[Generatio quæ patri suo maledicit, et quæ matri suæ non benedicit;
12 en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
generatio quæ sibi munda videtur, et tamen non est lota a sordibus suis;
13 en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
generatio cujus excelsi sunt oculi, et palpebræ ejus in alta surrectæ;
14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
generatio quæ pro dentibus gladios habet, et commandit molaribus suis, ut comedat inopes de terra, et pauperes ex hominibus.
15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:
Sanguisugæ duæ sunt filiæ, dicentes: Affer, affer. Tria sunt insaturabilia, et quartum quod numquam dicit: Sufficit.
16 Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok. (Sheol h7585)
Infernus, et os vulvæ, et terra quæ non satiatur aqua: ignis vero numquam dicit: Sufficit. (Sheol h7585)
17 Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.
Oculum qui subsannat patrem, et qui despicit partum matris suæ, effodiant eum corvi de torrentibus, et comedant eum filii aquilæ!]
18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
[Tria sunt difficilia mihi, et quartum penitus ignoro:
19 Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
viam aquilæ in cælo, viam colubri super petram, viam navis in medio mari, et viam viri in adolescentia.
20 Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"
Talis est et via mulieris adulteræ, quæ comedit, et tergens os suum dicit: Non sum operata malum.
21 Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
Per tria movetur terra, et quartum non potest sustinere:
22 En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,
per servum, cum regnaverit; per stultum, cum saturatus fuerit cibo;
23 en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.
per odiosam mulierem, cum in matrimonio fuerit assumpta; et per ancillam, cum fuerit hæres dominæ suæ.]
24 Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:
[Quatuor sunt minima terræ, et ipsa sunt sapientiora sapientibus:
25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
formicæ, populus infirmus, qui præparat in messe cibum sibi;
26 Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
lepusculus, plebs invalida, qui collocat in petra cubile suum;
27 Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
regem locusta non habet, et egreditur universa per turmas suas;
28 Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
stellio manibus nititur, et moratur in ædibus regis.
29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
Tria sunt quæ bene gradiuntur, et quartum quod incedit feliciter:
30 Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
leo, fortissimus bestiarum, ad nullius pavebit occursum;
31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
gallus succinctus lumbos; et aries; nec est rex, qui resistat ei.
32 Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!
Est qui stultus apparuit postquam elevatus est in sublime; si enim intellexisset, ori suo imposuisset manum.
33 Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.
Qui autem fortiter premit ubera ad eliciendum lac exprimit butyrum; et qui vehementer emungit elicit sanguinem; et qui provocat iras producit discordias.]

< Ordsprogene 30 >