Ordsprogene 30
1 Massaiten Agur, Jakes Søns ord. Manden siger: Træt har jeg slidt mig, Gud, træt har jeg slidt mig, Gud, jeg svandt hen;
The words of Agur, son of Jakeh, [even] the oracle, —The utterance of the man, for Ithiel, for Ithiel and Ucal.
2 thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;
Surely, more brutish, am, I, than any man, nor doth, the understanding of a son of earth, pertain to me;
3 Visdom lærte jeg ej, den Hellige lærte jeg ikke at kende.
Neither have I learned wisdom, nor, the knowledge of the Holy Ones, can I acquire.
4 Hvo opsteg til Himlen og nedsteg igen, hvo samlede Vinden i sine Næver, hvo bandt Vandet i et Klæde, hvo greb fat om den vide Jord? Hvad er hans Navn og hans Søns Navn? Du kender det jo.
Who hath ascended the heavens and then descended? Who hath gathered the wind into his two hands? Who hath wrapped up the waters in a mantle? Who hath set up all the ends of the earth? What is his name and what the name of his son, when thou knowest?
5 Al Guds Tale er ren, han er Skjold for dem, der lider på ham.
Every saying of God is refined, A shield, is, he, to them who seek refuge in him.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal stemple dig som Løgner.
Do not add unto his words, lest he convict thee, and thou be found false.
7 Tvende Ting har jeg bedet dig om, nægt mig dem ej, før jeg dør:
Two things, have I asked of thee, withhold them not from me, ere yet I die:
8 Hold Svig og Løgneord fra mig: giv mig hverken Armod eller Rigdom, men lad mig nyde mit tilmålte Brød,
Vanity and falsehood, remove far from me, Neither poverty nor riches, give me, Feed me with the food appointed me:
9 at jeg ikke skal blive for mæt og fornægte og sige: "Hvo er HERREN?" eller blive for fattig og stjæle og volde min Guds Navn Men.
Lest I be full, and deny, and say—Who is Yahweh? or lest I be impoverished and steal, and do violence to the Name of my God.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke forbander dig, så du må bøde.
Do not slander a servant to his master, lest he revile thee, and thou be found guilty.
11 Der findes en Slægt, som forbander sin Fader og ikke velsigner sin Moder,
A generation! Its father, it revileth, and, its mother, it doth not bless.
12 en Slægt, der tykkes sig ren og dog ej har tvættet Snavset af sig,
A generation! Pure in its own eyes, yet, from its filth, hath it not been bathed,
13 en Slægt med de stolteste Øjne, hvis Blikke er fulde af Hovmod.
A generation! How lofty are its eyes, and its eyelashes uplifted.
14 en Slægt, hvis Tænder er Sværd hvis Kæber er skarpe Knive, så de æder de arme ud af Landet, de fattige ud af Menneskers Samfund.
A generation! Swords, are its teeth, and, knives, its incisors, —to devour the humbled out of the earth, and the needy, from among men.
15 Blodiglen har to Døtre: Givhid, Givhid! Der er tre, som ikke kan mættes, fire, som aldrig får nok:
The vampire, hath two daughters, Give! Give! Three, there are will not be satisfied, four, have not said, Enough!
16 Dødsriget og det golde Moderliv, Jorden, som aldrig mættes af Vand, og Ilden, som aldrig får nok. (Sheol h7585)
Hades, and barrenness, —A land not satisfied with water, and fire, that saith not, Enough! (Sheol h7585)
17 Den, som håner sin Fader og spotter sin gamle Moder, hans Øje udhakker Bækkens Ravne, Ørneunger får det til Æde.
The eye that mocketh a father, and despiseth to obey a mother, the ravens of the valley shall pick it out, and the young of the eagle shall eat it.
18 Tre Ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke:
Three, things there are, too difficult for me, yea, four, which I do not understand:
19 Ørnens Vej på Himlen, Slangens Vej på Klipper, Skibets Vej på Havet, Mandens Vej til den unge Kvinde.
The way of an eagle in the heavens, the way of a serpent on the rock, —the way of a ship in the heart of the sea, and the way of a man with a maid.
20 Så er en Ægteskabsbryderskes Færd: Hun spiser og tørrer sig om Munden og siger: "Jeg har ikke gjort noget ondt!"
So, is the way of a woman committing adultery, —she eateth, and wipeth her mouth, and saith, I have done no iniquity!
21 Under tre Ting skælver et Land, fire kan det ikke bære:
Under three things, a land is stirred, yea, under four, she cannot bear up:
22 En Træl, når han gøres til Konge, en Nidding, når han spiser sig mæt,
Under a servant, when he reigneth, and a base man, when he is surfeited with food;
23 en bortstødt Hustru, når hun bliver gift, en Trælkvinde, når hun arver sin Frue.
Under a hateful woman, when she is married, and a handmaid when she driveth out her mistress.
24 Fire på Jorden er små, visere dog end Vismænd:
Four, things there are, the small of the earth, —yet, they, are wiser than the wise:
25 Myrerne, de er et Folk uden Styrke, samler dog Føde om Somren;
The ants, a people, not strong, —yet prepare they, in summer, their food;
26 Klippegrævlinger, et Folk uden Magt, bygger dog Bolig i Klipper;
The conies, a people of, no power, yet set they, among the crags, their house;
27 Græshopper, de har ej Konge, drager dog ud i Rad og Række;
King, is there none, to, the locusts, —yet go forth in swarms, do they all;
28 Firbenet, det kan man gribe med Hænder, er dog i Kongers Paladser.
The lizard, with hands, reneweth its hold, —yet, the same, is in the palaces of the king.
29 Tre skrider stateligt frem, fire har statelig Gang:
Three, things there are which step along well, ye, four, which excel in going:
30 Løven, Kongen blandt Dyrene, som ikke viger for nogen;
The lion, hero among beasts, which turneth aside from the face of no one;
31 en sadlet Stridshest, en Buk, en Konge midt i sin Hær.
The greyhound, or the he-goat, —and a king, having a band of soldiers with him.
32 Har du handlet som Dåre i Overmod, tænker du ondt, da Hånd for Mund!
If thou hast acted basely by lifting thyself up, —if thou hast plotted evil, [put thy] hand to [thy] mouth!
33 Thi Tryk på Mælk giver Ost, Tryk på Næsen Blod og Tryk på Vrede Trætte.
Surely, the pressing of milk, bringeth forth curd, and, the pressing of the nose, bringeth forth blood, and, the pressing of wrath, bringeth forth strife.
