Ordsprogene 29

1 Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.

Obi a ɔkɔ so yɛ tufoanteɛ wɔ animka pii akyi no wɔbɛsɛe no mpofirim a wɔrentumi nsi ano.

2 Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.

Sɛ teneneefoɔ di yie a, nnipa no di ahurisie; sɛ amumuyɛfoɔ di nnipa so a, wosi apinie.

3 Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.

Onipa a ɔdɔ nyansa no ma nʼagya anigye, nanso nnwamanfoɔ yɔnko sɛe nʼahonya.

4 Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.

Ɔhene nam atɛntenenee so ma ɔman no asomdwoeɛ, nanso deɛ ɔde adifudepɛ gye adanmudeɛ no bɔ ɔman no.

5 Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.

Obiara a ɔdaadaa ne yɔnko no sum ne nan afidie.

6 I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.

Ɔdebɔneyɛfoɔ bɔne sum no afidie, nanso ɔteneneeni bɛtumi ato dwom ama nʼani agye.

7 Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.

Ahiafoɔ atɛnteneebuo ho hia teneneefoɔ, nanso amumuyɛfoɔ nni saa tema no.

8 Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.

Fɛdifoɔ de basabasayɛ ba kuropɔn mu, nanso anyansafoɔ dwodwo abufuo ano.

9 Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.

Sɛ onyansafoɔ de ɔkwasea kɔ asɛnniiɛ a, ɔkwasea no bobom kasa di fɛ, na asomdwoeɛ mma.

10 De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.

Mogyapɛfoɔ kyiri ɔnokwafoɔ, na wɔhwehwɛ sɛ wɔbɛkum deɛ ɔtene.

11 En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.

Ɔkwasea da abufuo nyinaa adi, nanso onyansafoɔ hyɛ ne ho so.

12 En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.

Sɛ sodifoɔ tie nkontomposɛm a, nʼadwumayɛfoɔ nyinaa bɛyɛ amumuyɛfoɔ.

13 Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.

Ohiani ne ɔhyɛsofoɔ nyinaa wɔ saa adeɛ baako yi: Awurade ma wɔn baanu nyinaa ani a wɔde hunu adeɛ.

14 En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.

Sɛ ɔhene di ahiafoɔ asɛm yie a, nʼahennwa bɛtim hɔ daa.

15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.

Ntenesoɔ abaa ma nyansa, na abɔfra a wɔde ne pɛ ma noɔ no, gu ne na anim ase.

16 Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.

Sɛ amumuyɛfoɔ di yie a, bɔne nso kɔ so, na teneneefoɔ bɛhunu wɔn asehweɛ.

17 Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.

Tene wo ba so, na ɔbɛma wo asomdwoeɛ; ɔbɛma wo ɔkra ani agye.

18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.

Sɛ anisoadehunu nni hɔ a, nnipa no yɛ basaa; na nhyira nka deɛ ɔdi mmara so.

19 Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.

Wɔmmfa anomu nsɛm nko ara ntene ɔsomfoɔ so, ɔte aseɛ deɛ, nanso ɔremfa.

20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.

Wohunu obi a ɔpere ne nsɛm ho anaa? Ɔkwasea mu wɔ anidasoɔ sene no.

21 Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.

Sɛ obi korɔkorɔ ne ɔsomfoɔ firi ne mmɔfraase a, awieeɛ no ɔde awerɛhoɔ na ɛbɛba.

22 Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.

Onipa a ne bo afuo de mpaapaemu ba, na deɛ ne bo nkyɛre fu no yɛ bɔne pii.

23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.

Onipa ahomasoɔ brɛ no ase, nanso deɛ ɔwɔ ahobrɛaseɛ no nya animuonyam.

24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.

Deɛ ɔboa ɔkorɔmfoɔ no ha ɔno ankasa ho. Wɔama waka ntam enti ɔsuro sɛ ɔbɛdi adanseɛ.

25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.

Onipa ho suro bɛtumi ayɛ afidie ama wo, na deɛ ɔde ne ho to Awurade so no, wɔbɛgye no.

26 Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.

Bebree hwehwɛ sɛ wɔbɛnya ɔhene ne no akasa, nanso onipa nya atɛntenenee firi Awurade nkyɛn.

27 Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.

Teneneefoɔ kyiri atorofoɔ; na amumuyɛfoɔ kyiri wɔn a wɔn akwan tene.