< Ordsprogene 29 >

1 Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
El que a menudo es reprendido y endurece su cuello será destruido de repente, sin remedio.
2 Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
Cuando los justos prosperan, el pueblo se alegra; pero cuando los malvados gobiernan, el pueblo gime.
3 Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
Quien ama la sabiduría alegra a su padre; pero un compañero de prostitutas despilfarra su riqueza.
4 Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
El rey, mediante la justicia, hace que la tierra sea estable, pero el que acepta sobornos lo derriba.
5 Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
El hombre que adula a su prójimo extiende una red para sus pies.
6 I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
El hombre malvado está atrapado por su pecado, pero los justos pueden cantar y alegrarse.
7 Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
Los justos se preocupan por la justicia de los pobres. Los malvados no se preocupan por el conocimiento.
8 Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
Los burlones agitan una ciudad, pero los hombres sabios apartan la ira.
9 Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
Si un hombre sabio va a la corte con un hombre necio, el tonto se enfurece o se burla, y no hay paz.
10 De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
Los sanguinarios odian al hombre íntegro; y buscan la vida de los rectos.
11 En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
Un tonto descarga toda su ira, pero un hombre sabio se controla a sí mismo.
12 En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
Si un gobernante escucha las mentiras, todos sus funcionarios son malvados.
13 Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
El pobre y el opresor tienen esto en común: Yahvé da la vista a los ojos de ambos.
14 En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
El rey que juzga con justicia a los pobres, su trono se establecerá para siempre.
15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
La vara de la corrección da sabiduría, pero un niño abandonado a sí mismo causa vergüenza a su madre.
16 Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
Cuando los malvados aumentan, el pecado aumenta; pero los justos verán su caída.
17 Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
Corrige a tu hijo, y él te dará la paz; sí, traerá deleite a tu alma.
18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
Donde no hay revelación, el pueblo abandona la contención; pero el que guarda la ley es bendecido.
19 Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
Un siervo no puede ser corregido con palabras. Aunque lo entiende, no responde.
20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
¿Ves a un hombre que se precipita en sus palabras? Hay más esperanza para un tonto que para él.
21 Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
El que mima a su siervo desde la juventud hará que se convierta en un hijo al final.
22 Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
Un hombre enfadado suscita conflictos, y un hombre iracundo abunda en el pecado.
23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
La soberbia del hombre lo abate, pero uno de espíritu humilde gana honor.
24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
Quien es cómplice de un ladrón es enemigo de su propia alma. Presta juramento, pero no se atreve a declarar.
25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
El miedo al hombre resulta ser una trampa, pero quien pone su confianza en Yahvé está a salvo.
26 Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
Muchos buscan el favor del gobernante, pero la justicia del hombre viene de Yahvé.
27 Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
El hombre deshonesto detesta al justo, y los rectos en sus caminos detestan a los malvados.

< Ordsprogene 29 >