< Ordsprogene 29 >

1 Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
Ame si woka mo na zi gede gake wògbe lia kɔ la, atsrɔ̃ zi ɖeka kpata xɔnamemanɔŋutɔe.
2 Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
Ne ame dzɔdzɔewo le dzi ɖum la, amewo dzɔa dzi; ke ne dziɖuɖu ge ɖe ame vɔ̃ɖiwo ƒe asi me la, amewo ŋena.
3 Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
Ame si lɔ̃a nunya la hea dzidzɔ vɛ na fofoa, ke ame si dze xɔ̃ gbolowo la gblẽa eƒe ga dome.
4 Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
To afia nyui tsotso me fia hea dedinɔnɔ vɛ na dukɔ, ke fia si klẽa ŋu ɖe zãnuxɔxɔ ŋu la gbãa du.
5 Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
Ame si do fuflugba na ehavi la le ɖɔ ɖom na eya ŋutɔ ƒe afɔ.
6 I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
Ame vɔ̃ɖi ƒe nu vɔ̃ denɛ mɔ me, ke ame dzɔdzɔe adzi ha atso aseye.
7 Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
Ame dzɔdzɔewo tsɔa ɖe le afiatsotso na hiãtɔwo me gake ame vɔ̃ɖiwo ya metsɔa ɖeke le eme o.
8 Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
Fewuɖulawo dea ʋunyaʋunya du me, ke nunyalawo tsia dziku nu.
9 Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
Nunyala yi ʋɔnudrɔ̃ƒe kple bometsila, bometsila le adã fiam, le fewu ɖum eye ŋutifafa meli o.
10 De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
Hlɔ̃dolawo lé fu ŋutsu nuteƒewɔla eye wodina be yewoawu dzi dzadzɛ tɔ.
11 En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
Bometsila ɖea eƒe dziku katã fiana, ke nunyala ɖua eɖokui dzi.
12 En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
Ne dziɖula ɖo to beblenyawo la, eƒe dɔnunɔlawo katã zua ŋutasẽlawo.
13 Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
Nu ɖeka sia le hiãtɔ kple ameteɖetola siaa si, Yehowae wɔ ŋku na wo ame evea.
14 En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
Ne fia drɔ̃ ʋɔnu na hiãtɔ ɖe dzɔdzɔenyenye dzi la, eƒe fiazikpui anɔ dedie ɣe sia ɣi.
15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
Ameƒoti si wotsɔna ɖɔa ame ɖoe la fiaa nunya ame, gake ɖevi si womehe o la dea ŋukpe mo na dadaa.
16 Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
Ne ame vɔ̃ɖiwo le dzi ɖum la, nu vɔ̃ hã dea dzi, ke ame dzɔdzɔewo akpɔ woƒe anyidzedze.
17 Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
Ne èhe viwò ŋutsuvi la, ekema àkpɔ ŋutifafa eye wòahe dzidzɔ vɛ na wò luʋɔ.
18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
Afi si ɖeɖefia mele o la, amewo wɔa woƒe lɔlɔ̃nu; ke woayra ame si léa sea me ɖe asi.
19 Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
Numenya ɖeɖe mate ŋu aɖɔ dɔla ɖo o, togbɔ be ese egɔme hã la, mawɔ ɖe edzi o.
20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
Èkpɔ ame si ƒoa nu blablablaa? Mɔkpɔkpɔ geɖe li na bometsila wu eya amea gɔ̃ hã.
21 Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
Ne ŋutsu aɖe wɔ vi na eƒe subɔviŋutsu tso eƒe ɖevime la, ahe nuxaxa vɛ le nuwuwua.
22 Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
Ŋutsu dɔmedzoetɔ dea dzre amewo dome eye ame si doa dziku kabakaba la wɔa nu vɔ̃ geɖe.
23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
Ŋutsu si dana la ɖua ŋukpe, ke wobua ŋutsu si bɔbɔa eɖokui ɖe anyi le gbɔgbɔ me.
24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
Ame si wɔ ɖeka kple fiafitɔ la nye eya ŋutɔ ƒe futɔ; wonana wòkaa atam eye mekpɔ mɔ akɔ nu le edzi o.
25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
Vɔvɔ̃ si le ame aɖe me lae nyea mɔ nɛ, ke ame si ka ɖe Yehowa dzi la nɔa dedie.
26 Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
Ame geɖewo dina be yewoado ɖe dziɖula ŋkume, aƒo nu kplii gake Yehowa gbɔ ame ƒe afiatsotso tsona.
27 Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
Nu gbegblẽ wɔla nye ŋunyɔ na ame dzɔdzɔe eye nu dzɔdzɔe wɔla nye ŋunyɔ na ame vɔ̃ɖi.

< Ordsprogene 29 >