< Ordsprogene 29 >

1 Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
He that being often reproved hardeneth his neck Shall suddenly be destroyed, and that without remedy.
2 Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
When the righteous are increased, the people rejoice; But when a wicked man beareth rule, the people sigh.
3 Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
Whoso loveth wisdom rejoiceth his father; But he that keepeth company with harlots wasteth [his] substance.
4 Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
The king by justice establisheth the land; But he that exacteth gifts overthroweth it.
5 Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
A man that flattereth his neighbor Spreadeth a net for his steps.
6 I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
In the transgression of an evil man there is a snare; But the righteous doth sing and rejoice.
7 Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
The righteous taketh knowledge of the cause of the poor; The wicked hath not understanding to know [it].
8 Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
Scoffers set a city in a flame; But wise men turn away wrath.
9 Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
If a wise man hath a controversy with a foolish man, Whether he be angry or laugh, there will be no rest.
10 De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
The bloodthirsty hate him that is perfect; And as for the upright, they seek his life.
11 En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
A fool uttereth all his anger; But a wise man keepeth it back and stilleth it.
12 En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
If a ruler hearkeneth to falsehood, All his servants are wicked.
13 Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
The poor man and the oppressor meet together; Jehovah lighteneth the eyes of them both.
14 En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
The king that faithfully judgeth the poor, His throne shall be established for ever.
15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
The rod and reproof give wisdom; But a child left to himself causeth shame to his mother.
16 Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
When the wicked are increased, transgression increaseth; But the righteous shall look upon their fall.
17 Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
Correct thy son, and he will give thee rest; Yea, he will give delight unto thy soul.
18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
Where there is no vision, the people cast off restraint; But he that keepeth the law, happy is he.
19 Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
A servant will not be corrected by words; For though he understand, he will not give heed.
20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
Seest thou a man that is hasty in his words? There is more hope of a fool than of him.
21 Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
He that delicately bringeth up his servant from a child Shall have him become a son at the last.
22 Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
An angry man stirreth up strife, And a wrathful man aboundeth in transgression.
23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
A man’s pride shall bring him low; But he that is of a lowly spirit shall obtain honor.
24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
Whoso is partner with a thief hateth his own soul; He heareth the adjuration and uttereth nothing.
25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
The fear of man bringeth a snare; But whoso putteth his trust in Jehovah shall be safe.
26 Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
Many seek the ruler’s favor; But a man’s judgment [cometh] from Jehovah.
27 Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
An unjust man is an abomination to the righteous; And he that is upright in the way is an abomination to the wicked.

< Ordsprogene 29 >