< Ordsprogene 29 >

1 Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
人屢次受責罰,仍然硬着頸項; 他必頃刻敗壞,無法可治。
2 Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
義人增多,民就喜樂; 惡人掌權,民就歎息。
3 Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
愛慕智慧的,使父親喜樂; 與妓女結交的,卻浪費錢財。
4 Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
王藉公平,使國堅定; 索要賄賂,使國傾敗。
5 Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
諂媚鄰舍的, 就是設網羅絆他的腳。
6 I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
惡人犯罪,自陷網羅; 惟獨義人歡呼喜樂。
7 Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
義人知道查明窮人的案; 惡人沒有聰明,就不得而知。
8 Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
褻慢人煽惑通城; 智慧人止息眾怒。
9 Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
智慧人與愚妄人相爭, 或怒或笑,總不能使他止息。
10 De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
好流人血的,恨惡完全人, 索取正直人的性命。
11 En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
愚妄人怒氣全發; 智慧人忍氣含怒。
12 En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
君王若聽謊言, 他一切臣僕都是奸惡。
13 Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
貧窮人、強暴人在世相遇; 他們的眼目都蒙耶和華光照。
14 En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
君王憑誠實判斷窮人; 他的國位必永遠堅立。
15 Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
杖打和責備能加增智慧; 放縱的兒子使母親羞愧。
16 Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
惡人加多,過犯也加多, 義人必看見他們跌倒。
17 Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
管教你的兒子,他就使你得安息, 也必使你心裏喜樂。
18 Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
沒有異象,民就放肆; 惟遵守律法的,便為有福。
19 Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
只用言語,僕人不肯受管教; 他雖然明白,也不留意。
20 Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
你見言語急躁的人嗎? 愚昧人比他更有指望。
21 Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
人將僕人從小嬌養, 這僕人終久必成了他的兒子。
22 Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
好氣的人挑啟爭端; 暴怒的人多多犯罪。
23 Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
人的高傲必使他卑下; 心裏謙遜的,必得尊榮。
24 Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
人與盜賊分贓,是恨惡自己的性命; 他聽見叫人發誓的聲音,卻不言語。
25 Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
懼怕人的,陷入網羅; 惟有倚靠耶和華的,必得安穩。
26 Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
求王恩的人多; 定人事乃在耶和華。
27 Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.
為非作歹的,被義人憎嫌; 行事正直的,被惡人憎惡。

< Ordsprogene 29 >