Ordsprogene 28

1 Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.

惡者は逐ふ者なけれども逃げ 義者は獅子のごとくに勇まし

2 Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand.

國の罪によりて侯伯多くなり 智くして知識ある人によりて國は長く保つ

3 En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.

弱者を虐ぐる貧人は糧をのこさざる暴しき雨のごとし

4 Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.

律法を棄るものは惡者をほめ 律法を守る者はこれに敵す

5 Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.

惡人は義きことを覚らず ヱホバを求むる者は凡の事をさとる

6 Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.

義しくあゆむ貧者は曲れる路をあゆむ富者に愈る

7 Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.

律法を守る者は智子なり 放蕩なる者に交るものは父を辱かしむ

8 Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.

利息と高利とをもてその財産を増すものは貧人をめぐむ者のために之をたくはふるなり

9 Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.

耳をそむけて律法を聞ざる者はその祈すらも憎まる

10 Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.

義者を惡き這に惑す者はみづから自己の阱に陥らん されど質直なる者は福祉をつぐべし

11 Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.

富者はおのれの目に自らを智恵ある者となす されど聡明ある貧者は彼をはかり知る

12 Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.

義者の喜ぶときは大なる榮あり 惡者の起るときは民身を匿す

13 At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.

その罪を隠すものは榮ゆることなし 然ど認らはして之を離るる者は憐憫をうけん

14 Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.

恒に畏るる人は幸福なり その心を剛愎にする者は災禍に陥るべし

15 En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.

貧しき民を治むるあしき侯伯は吼る獅子あるひは飢たる熊のごとし

16 Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.

智からざる君はおほく暴虐をおこなふ 不義の利を惡む者は遐齢をうべし

17 Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.

人を殺してその血を心に負ふ者は墓に奔るなり 人これを阻むること勿れ

18 Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.

義く行む者は救をえ 曲れる路に行む者は直に跌れん

19 Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.

おのれの田地を耕す者は糧にあき 放蕩なる者に從ふものは貧乏に飽く

20 Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.

忠信なる人は多くの幸幅をえ 速かに富を得んとずる者は罪を免れず

21 At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.

人を偏視るはよからず 人はただ一片のパンのために愆を犯すなり

22 Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.

惡目をもつ者は財をえんとて急がはしく 却て貧窮のおのれに來るを知らず

23 Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.

人を譴むる者は舌をもて諮ふ者よりも大なる感謝をうく

24 Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.

父母の物を竊みて非ならずといふ者は滅す者の友なり

25 Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.

心に貪る者は争端を起し ヱホバに倚頼むものは豊饒になるべし

26 Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.

おのれの心を恃む者は愚なり 智慧をもて行む者は救をえん

27 Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.

貧者に賙すものは乏しからず その目を掩ふ者は詛を受ること多し

28 Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.

惡者の起るときは人匿れ その滅るときは義者ます