Ordsprogene 28

1 Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.

Mechan yo sove ale lè pa gen k ap kouri dèyè yo; men moun dwat yo gen kouraj kon lyon.

2 Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand.

Pa transgresyon a yon pèp, chèf peyi yo vin anpil; men lòd se etabi pa yon nonm bon konprann ak konesans.

3 En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.

Yon moun pòv ki peze malere se tankou gwo lapli ki lave tè a san kite anyen.

4 Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.

Sila ki abandone lalwa a bay lwanj a moun mechan; men sila ki kenbe lalwa a va kanpe devan yo.

5 Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.

Moun mechan yo pa konprann lajistis; men sila ki chache SENYÈ yo konprann tout bagay.

6 Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.

Pi bon se malere ki mache ak ladwati a pase sila ki kwochi a, menm si l gen anpil richès.

7 Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.

Sila ki kenbe lalwa a se yon fis ak bon konprann; men sila ki fè zanmi ak moun voras fè papa l wont.

8 Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.

Sila ki agrandi richès li avèk enterè sou lajan, ranmase li pou sila k ap fè gras a malere a.

9 Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.

Sila ki vire zòrèy li pou pa koute lalwa a, menm lapriyè li abominab.

10 Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.

Sila ki egare moun dwat la nan move chemen an va li menm tonbe nan pwòp fòs li; men sila ki san tò a, va gen bon eritaj.

11 Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.

Mesye rich la saj nan pwòp zye l; men malere ki gen bon konprann nan wè l jis li sonde l nèt.

12 Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.

Lè moun ladwati a gen viktwa, gen anpil glwa; men lè mechan yo leve tout moun kache kò yo.

13 At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.

Sila ki kache transgresyon li yo, p ap fè pwogrè; men sila ki konfese yo e kite yo, va jwenn konpasyon.

14 Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.

A la beni se sila ki toujou gen lakrent Bondye a! Men sila ki fè kè l di, va tonbe nan malè.

15 En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.

Tankou lyon k ap rele fò ak lous k ap atake, se konsa yon chèf mechan ye sou yon pèp malere.

16 Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.

Yon gouvènè ki peze pèp la manke bon konprann; men sila ki rayi richès ki pa jis, pwolonje jou li yo.

17 Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.

Yon nonm ki twouble ak koupabilite san moun va yon fijitif jiskaske li mouri. Pinga pèsòn ba li soutyen.

18 Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.

Sila ki mache san tò a va delivre; men sila ki kwochi a va tonbe byen vit.

19 Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.

Sila ki laboure tè a va gen anpil manje; men sila ki swiv vanite va jwenn anpil mizè.

20 Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.

Yon nonm fidèl va gen anpil benediksyon; men sila ki fè vit pou jwenn richès, p ap chape anba pinisyon.

21 At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.

Montre patipri pa bon, paske yon sèl mòso pen ka fè yon moun transgrese.

22 Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.

Yon nonm ak move zye kouri dèyè richès e li pa konnen kisa k ap rive li.

23 Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.

Sila ki bay yon moun repwòch va jwenn plis favè pase sila ki fè flatè ak lang li an.

24 Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.

Sila ki vòlè papa li oswa manman l epi di: “Sa pa yon transgresyon”, se parèy ak yon moun ki detwi.

25 Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.

Yon nonm awogan ap pwovoke konfli; men sila ki mete konfyans nan SENYÈ a va pwospere.

26 Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.

Sila ki mete konfyans nan pwòp kè li a se yon moun fou; men sila ki mache ak sajès la va delivre.

27 Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.

Sila ki bay a malere a p ap janm manke; men sila ki fèmen zye l ap jwenn anpil malediksyon.

28 Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.

Lè mechan yo leve, pèp la kache kò yo; men lè yo peri moun dwat yo vin plis.