Ordsprogene 28

1 Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.

Halang tah a hloem pawt akhaw rhaelrham khing. Tedae aka dueng tah sathueng bangla amah pangtung uh.

2 Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand.

Khohmuen kah boekoek dongah mangpa la yet dae, aka yakming hlang long tah a ming dongah a ram a pai sak.

3 En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.

Hlang he khodaeng loh tattloel patoeng a hnaemtaek he khaw, khotlan loh bet a kawt tih buh a om pawt bangla om.

4 Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.

Olkhueng aka hnoo rhoek loh halang te a thangthen uh. Tedae olkhueng aka tuem long tah amih te a huek.

5 Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.

Hlang thae rhoek loh tiktamnah te yakming uh pawt dae, BOEIPA aka tlap rhoek loh boeih a yakming uh.

6 Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.

A thincaknah neh aka pongpa khodaeng he, longpuei kawnvoi dongkah hlanglen lakah then.

7 Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.

Olkhueng aka kueinah capa long tah a yakming dae, carhut neh aka luem loh a napa kah hmai a thae sak.

8 Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.

A casai a puehkan neh a boeirhaeng aka tom long khaw, tattloel aka rhen ham ni a puehkan la a coi pah coeng.

9 Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.

Olkhueng a yaak lalah a hna tlap tlap aka khong tah, a thangthuinah khaw tueilaehkoi la om.

10 Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.

Aka thuem te longpuei thae la aka palang sak tah cakhom ah amah lah cungku ni. Tedae cuemthuek rhoek long tah hnothen a pang uh ni.

11 Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.

Hlanglen pa he a mikhmuh ah amah aka cueih koek la ngai uh dae, tattloel long khaw aka yakming long tah anih te a khe.

12 Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.

Aka dueng rhoek a sundaep vaengah muep boeimang tangloeng dae, halang rhoek a thoh vaengah tah hlang loh a thuh tak.

13 At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.

A boekoek aka phah he a thaihtak moenih. Tedae aka phoe tih aka hnoo tah a haidam.

14 Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.

Aka rhih yoeyah hlang tah a yoethen dae, a lungbuei aka mangkhak loh boethae khuila cungku.

15 En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.

Halang loh a taemrhai vaengah pilnam tattloel te sathueng bangla a nguel thil tih vom bangla cu.

16 Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.

A lungcuei aka talh rhaengsang tah tlungalnah yet. Mueluemnah aka hmuhuet la aka hmuhuet tah a hinglung vang ni.

17 Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.

Hinglu kah thii neh hlang aka hnaemtaek hlang tah vaam khuila rhaelrham cakhaw, anih te duel mahpawh.

18 Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.

Cuemthuek la aka pongpa tah daem tih, longpuei aka kawn sak tah vaikhat lam ni a cungku eh.

19 Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.

Amah khohmuen aka tawn tah caak khaw kum ni. Tedae a hoenghoep bueng aka hloem tah khodaeng la hah ni.

20 Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.

Uepomnah hlang kah yoethennah tah yet. Tedae boei hamla aka tanolh khaw hmil mahpawh.

21 At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.

Maelhmai a loha khaw then pawh. Tedae buh kamat dongah ni hlang loh boe a koek.

22 Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.

Hlang moeithae loh boeirhaeng dongah ngawn tah hlawt let dae, vaitahnah loh anih a thoeng thil te ming pawh.

23 Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.

Hlang aka tluung he a hnukah tah a lai aka hnal lakah, mikdaithen la om.

24 Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.

A manu neh a napa a rheth lalah boekoek pawt la aka thui tah, kut aka yook ham hlang kah a pueipo la om.

25 Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.

Mungkung kah hinglu long tah olpungkacan a huek. Tedae BOEIPA dongah aka pangtung ni a hoeikhang eh.

26 Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.

Amah kah lungbuei dongah aka pangtung tah amah te ang coeng. Tedae cueihnah dongah aka pongpa tah amah khaw hlawt uh.

27 Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.

Khodaeng taengah aka pae tah a tloelnah om pawh. Tedae a mik aka him tah tapvoepnah muep kum.

28 Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.

Halang rhoek a thoh vaengah hlang loh a thuh tak. Tedae a milh vaengah aka dueng rhoek khaw pul.