Ordsprogene 27
1 Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
なんぢ明日のことを誇るなかれ そは一日の生ずるところの如何なるを知ざればなり
2 Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
汝おのれの口をもて自ら讃むることなく人をして己を讃めしめよ 自己の口唇をもてせず 他人をして己をほめしめよ
3 Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde.
石は重く沙は軽からず 然ど愚なる者の怒はこの二よりも重し
4 Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den?
忿怒は猛く憤恨は烈し されど嫉妬の前には誰か立ことをを得ん
5 Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
明白に譴むるに秘に愛するに愈る
6 Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
愛する者の傷つくるは眞實よりし 敵の接吻するは偽詐よりするなり
7 Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
飽るものは蜂の蜜をも踐つく されど饑たる者には苦き物さへもすべて甘し
8 Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem:
その家を離れてさまよふ人は その巣を離れてさまよふ鳥のごとし
9 Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
膏と香とは人の心をよろこばすなり 心よりして勸言を與ふる友の美しきもまた斯のごとし
10 Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne.
なんぢの友と汝の父の友とを棄るなかれ なんぢ患難にあふ日に兄弟の家にいることなかれ 親しき隣は疏き兄弟に愈れり
11 Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
わが子よ智慧を得てわが心を悦ばせよ 然ば我をそしる者に我こたふることを得ん
12 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder,
賢者は禍害を見てみづから避け 拙者はすすみて罰をうく
13 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
人の保證をなす者よりは先その衣をとれ 他人の保證をなす者をば固くとらへよ
14 Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden.
晨はやく起て大聲にその鄰を祝すれば却て呪詛と見なされん
15 Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
相爭ふ婦は雨ふる日に絶ずある雨漏のごとし
16 den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
これを制ふるものは風をおさふるがごとく 右の手に膏をつかむがごとし
17 Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
鐵は鐵をとぐ 斯のごとくその友の面を研なり
18 Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
無花果の樹をまもる者はその果をくらふ 主を貴ぶものは譽を得
19 Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slår Menneskehjerte Menneske i Møde.
水に照せば面と面と相肖るがごとく 人の心は人の心に似たり
陰府と沈淪とは飽ことなく 人の目もまた飽ことなし (Sheol h7585)
21 Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
坩堝によりて銀をためし鑢によりて金をためし その讃らるる所によりて人をためす
22 Om du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham.
なんぢ愚なる者を臼にいれ杵をもて麥と偕にこれを搗ともその愚は去らざるなり
23 Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
なんぢの羊の情况をよく知り なんぢの群に心を留めよ
24 thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
富は永く保つものにあらず いかで位は世々にたもたん
25 er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
艸枯れ苗いで山の蔬菜あつめらる
26 da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
羔羊はなんぢの衣服を出し 牝羊は田圃を買ふ價となり
27 Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
牝羊の乳はおほくして汝となんぢの家人の糧となり汝の女をやしなふにたる
