< Ordsprogene 27 >

1 Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
Boast not thyself of to-morrow, For thou knowest not what a day bringeth forth.
2 Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
Let another praise thee, and not thine own mouth, A stranger, and not thine own lips.
3 Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde.
A stone [is] heavy, and the sand [is] heavy, And the anger of a fool Is heavier than they both.
4 Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den?
Fury [is] fierce, and anger [is] overflowing, And who standeth before jealousy?
5 Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
Better [is] open reproof than hidden love.
6 Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
Faithful are the wounds of a lover, And abundant the kisses of an enemy.
7 Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
A satiated soul treadeth down a honeycomb, And [to] a hungry soul every bitter thing [is] sweet.
8 Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem:
As a bird wandering from her nest, So [is] a man wandering from his place.
9 Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
Ointment and perfume rejoice the heart, And the sweetness of one's friend — from counsel of the soul.
10 Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne.
Thine own friend, and the friend of thy father, forsake not, And the house of thy brother enter not In a day of thy calamity, Better [is] a near neighbour than a brother afar off.
11 Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
Be wise, my son, and rejoice my heart. And I return my reproacher a word.
12 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder,
The prudent hath seen the evil, he is hidden, The simple have passed on, they are punished.
13 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
Take his garment, when a stranger hath been surety, And for a strange woman pledge it.
14 Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden.
Whoso is saluting his friend with a loud voice, In the morning rising early, A light thing it is reckoned to him.
15 Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
A continual dropping in a day of rain, And a woman of contentions are alike,
16 den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
Whoso is hiding her hath hidden the wind, And the ointment of his right hand calleth out.
17 Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
Iron by iron is sharpened, And a man sharpens the face of his friend.
18 Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
The keeper of a fig-tree eateth its fruit, And the preserver of his master is honoured.
19 Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slår Menneskehjerte Menneske i Møde.
As [in] water the face [is] to face, So the heart of man to man.
20 Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes. (Sheol h7585)
Sheol and destruction are not satisfied, And the eyes of man are not satisfied. (Sheol h7585)
21 Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
A refining pot [is] for silver, and a furnace for gold, And a man according to his praise.
22 Om du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham.
If thou dost beat the foolish in a mortar, Among washed things — with a pestle, His folly turneth not aside from off him.
23 Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
Know well the face of thy flock, Set thy heart to the droves,
24 thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
For riches [are] not to the age, Nor a crown to generation and generation.
25 er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
Revealed was the hay, and seen the tender grass, And gathered the herbs of mountains.
26 da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
Lambs [are] for thy clothing, And the price of the field [are] he-goats,
27 Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
And a sufficiency of goats' milk [is] for thy bread, For bread to thy house, and life to thy damsels!

< Ordsprogene 27 >