< Ordsprogene 27 >

1 Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
Boast not of to-morrow; for you know not what the next day shall bring forth.
2 Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
Let your neighbor, and not your own mouth, praise you; a stranger, and not your own lips.
3 Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde.
A stone is heavy, and sand cumbersome; but a fool's wrath is heavier than both.
4 Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den?
Wrath is merciless, and anger sharp: but envy can bear nothing.
5 Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
Open reproofs are better than secret love.
6 Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
The wounds of a friend are more to be trusted than the spontaneous kisses of an enemy.
7 Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
A full soul scorns honeycombs; but to a hungry soul even bitter things appear sweet.
8 Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem:
As when a bird flies down from its own nest, so a man is brought into bondage whenever he estranges himself from his own place.
9 Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
The heart delights in ointments and wines and perfumes: but the soul is broken by calamities.
10 Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne.
Your own friend, and your father's friend, forsake not; and when you are in distress go not into your brother's house: better is a friend [that is] near than a brother living far off.
11 Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
Son, be wise, that your heart may rejoice; and remove you from yourself reproachful words.
12 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder,
A wise man, when evils are approaching, hides himself; but fools pass on, and will be punished.
13 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
Take away the man's garment, (for a scorner has passed by) whoever lays waste another's goods.
14 Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden.
Whosoever shall bless a friend in the morning with a loud voice, shall seem to differ nothing from one who curses [him].
15 Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
On a stormy day drops [of rain] drive a man out of his house; so also does a railing woman [drive a man] out of his own house.
16 den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
The north wind is sharp, but it is called by name propitious.
17 Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
Iron sharpens iron; and a man sharpens his friend's countenance.
18 Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
He that plants a fig tree shall eat the fruits of it: so he that waits on his own master shall be honored.
19 Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slår Menneskehjerte Menneske i Møde.
As faces are not like [other] faces, so neither are the thoughts of men.
20 Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes. (Sheol h7585)
Hell and destruction are not filled; so also are the eyes of men insatiable. [He that fixes his eye is an abomination to the Lord; and the uninstructed do not restrain their tongue.] (Sheol h7585)
21 Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
Fire is the trial for silver and gold; and a man is tried by the mouth of them that praise him. The heart of the transgressor seeks after mischiefs; but an upright heart seeks knowledge.
22 Om du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham.
Though you scourge a fool, disgracing him in the midst of the council, you will [still] in no wise remove his folly from him.
23 Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
Do you thoroughly know the number of your flock, and pay attention to your herds.
24 thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
For a man [has] not strength and power for ever; neither does he transmit it from generation to generation.
25 er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
Take care of the herbage in the field, and you shall cut grass, and gather the mountain hay;
26 da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
that you may have [wool of] sheep for clothing: pay attention to the land, that you may have lambs.
27 Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.
[My] son, you have from me words very useful for your life, and for the life of your servants.

< Ordsprogene 27 >