Ordsprogene 26

1 Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.

Yazda qar yéghish, Orma waqtida yamghur yéghish qamlashmighandek, Izzet-hörmet exmeqqe layiq emestur.

2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.

Leylep uchup yürgen quchqachtek, Uchqan qarlighach yerge qonmighandek, Sewebsiz qarghish kishige ziyan keltürelmes.

3 Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg.

Atqa qamcha, éshekke noxta lazim bolghinidek, Exmeqning dümbisige tayaq layiqtur.

4 Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.

Exmeqning exmiqane gépi boyiche uninggha jawab bermigin, Jawab berseng özüng uninggha oxshap qélishing mumkin.

5 Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.

Exmeqning exmiqane gépi boyiche uninggha jawab bergin, Jawab bermiseng u özining exmeqliqini eqilliq dep chaghlar.

6 Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe.

Öz putini késiwetkendek, Öz béshigha zulmet tiligendek, Exmeqtin xewer yollashmu shundaq bir ishtur.

7 Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund.

Tokurning kargha kelmigen putliridek, Exmeqning aghzigha sélin’ghan pend-nesihetmu bikar bolur.

8 Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.

Salghigha tashni baghlap atqandek, Exmeqqe hörmet bildürüshmu exmiqane ishtur.

9 Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund.

Exmeqning aghzigha sélin’ghan pend-nesihet, Mestning qoligha sanjilghan tikendektur.

10 Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.

Öz yéqinlirini qarisigha zeximlendürgen oqyachidek, Exmeqni yaki udul kelgen ademni yallap ishletken xojayinmu oxshashla zeximlendürgüchidur.

11 Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.

It aylinip kélip öz qusuqini yalighandek, Exmeq exmeqliqini qaytilar.

12 Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.

Özini dana chaghlap memnun bolghan kishini kördüngmu? Uninggha ümid baghlimaqtin exmeqqe ümid baghlimaq ewzeldur.

13 Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!"

Hurun adem: — «Tashqirida dehshetlik bir shir turidu, Kochida bir shir yüridu!» — dep [öydin chiqmas].

14 Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje.

Öz mujuqida échilip-yépilip turghan ishikke oxshash, Hurun kariwatta yétip u yaq-bu yaqqa örülmekte.

15 Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden.

Hurun qolini sunup qachigha tiqqini bilen, Ghizani aghzigha sélishtinmu ériner.

16 Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.

Hurun özini pem bilen jawab bergüchi yette kishidinmu dana sanar.

17 Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.

Kochida kéliwétip, özige munasiwetsiz majiragha arilashqan kishi, Itning quliqini tutup sozghan’gha oxshash xeterge duchar bolar.

18 Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,

Öz yéqinlirini aldap «Peqet chaqchaq qilip qoydum!» deydighan kishi, Otqashlarni, oqlarni, herxil ejellik qorallarni atqan telwige oxshaydu.

19 er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun."

20 Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.

Otun bolmisa ot öcher; Gheywet bolmisa, jédel bésilar.

21 Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.

Choghlar üstige chachqan kömürdek, Ot üstige qoyghan otundek, jédelchi jédelni ulghaytar.

22 Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.

Gheywetxorning sözliri herxil nazunémetlerdek, Kishining qelbige chongqur singdürüler.

23 Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.

Yalqunluq lewler rezil köngüllerge qoshulghanda, Sapal qachigha kümüsh hel bergen’ge oxshashtur.

24 Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;

Adawet saqlaydighan adem öchini gepliri bilen yapsimu, Könglide qat-qat suyiqest saqlaydu.

25 gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.

Uning sözi chirayliq bolsimu, ishinip ketmigin; Qelbide yette qat iplasliq bardur.

26 Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.

U öchmenlikini chirayliq gep bilen yapsimu, Lékin rezilliki jamaetning aldida ashkarilinar.

27 I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.

Kishige ora kolighan özi chüsher; Tashni domilatqan kishini tash dumilap qaytip kélip uni yanjar.

28 Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.

Saxta til özi ziyankeshlik qilghan kishilerge nepretliner; Xushamet qilghuchi éghiz ademni halaketke ittirer.