Ordsprogene 26

1 Som Sne om Somren og Regn Høsten så lidt hører Ære sig til for en Tåbe.

Quomodo nix in aestate, et pluviae in messe: sic indecens est stulto gloria.

2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt så rammer ej Banden mod sagesløs Mand.

Sicut avis ad alta transvolans, et passer quo libet vadens: sic maledictum frustra prolatum in quempiam superveniet.

3 Svøbe for Hest, Bidsel for Æsel og Ris for Tåbers Ryg.

Flagellum equo, et camus asino, et virga in dorso imprudentium.

4 Svar ej Tåben efter hans Dårskab, at ikke du selv skal blive som han.

Ne respondeas stulto iuxta stultitiam suam, ne efficiaris ei similis.

5 Svar Tåben efter hans Dårskab, at han ikke skal tykkes sig viis.

Responde stulto iuxta stultitiam suam, ne sibi sapiens esse videatur.

6 Den afhugger Fødderne og inddrikker Vold, som sender Bud ved en Tåbe.

Claudus pedibus, et iniquitatem bibens, qui mittit verba per nuncium stultum.

7 Slappe som den lammes Ben er Ordsprog i Tåbers Mund.

Quomodo pulchras frustra habet claudus tibias: sic indecens est in ore stultorum parabola.

8 Som en, der binder Stenen fast i Slyngen, er den, der hædrer en Tåbe.

Sicut qui mittit lapidem in acervum Mercurii: ita qui tribuit insipienti honorem.

9 Som en Tornekæp, der falder den drukne i Hænde, er Ordsprog i Tåbers Mund.

Quomodo si spina nascatur in manu temulenti: sic parabola in ore stultorum.

10 Som en Skytte, der sårer enhver, som kommer, er den, der lejer en Tåbe og en drukken.

Iudicium determinat causas: et qui imponit stulto silentium, iras mitigat.

11 Som en Hund, der vender sig om til sit Spy, er en Tåbe, der gentager Dårskab.

Sicut canis, qui revertitur ad vomitum suum, sic imprudens, qui iterat stultitiam suam.

12 Ser du en Mand, der tykkes sig viis, for en Tåbe er der mere Håb end for ham.

Vidisti hominem sapientem sibi videri? magis illo spem habebit insipiens.

13 Den lade siger: "Et Rovdyr på Vejen, en Løve ude på Torvene!"

Dicit piger: Leo est in via, et leaena in itineribus:

14 Døren drejer sig på sit Hængsel, den lade på sit Leje.

sicut ostium vertitur in cardine suo, ita piger in lectulo suo.

15 Den lade rækker til Fadet, men gider ikke føre Hånden til Munden.

Abscondit piger manum sub ascella sua, et laborat si ad os suum eam converterit.

16 Den lade tykkes sig større Vismand end syv, der har kloge Svar.

Sapientior sibi piger videtur septem viris loquentibus sententias.

17 Den griber en Hund i Øret, som blander sig i uvedkommende Strid.

Sicut qui apprehendit auribus canem, sic qui transit impatiens, et commiscetur rixae alterius.

18 Som en vanvittig Mand, der udslynger Gløder, Pile og Død,

Sicut noxius est qui mittit sagittas, et lanceas in mortem:

19 er den, der sviger sin Næste og siger: "Jeg spøger jo kun."

ita vir, fraudulenter nocet amico suo: et cum fuerit deprehensus, dicit: Ludens feci.

20 Er der intet Brænde, går Ilden ud, er der ingen Bagtaler, stilles Trætte.

Cum defecerint ligna, extinguetur ignis: et susurrone subtracto, iurgia conquiescunt.

21 Trækul til Gløder og Brænde til Ild og trættekær Mand til at optænde Kiv.

Sicut carbones ad prunas, et ligna ad ignem, sic homo iracundus suscitat rixas.

22 Bagtalerens Ord er som Lækkerbidskener, de synker dybt i Legemets Kamre.

Verba susurronis quasi simplicia, et ipsa perveniunt ad intima ventris.

23 Som Sølvovertræk på et Lerkar er ondsindet Hjerte bag glatte Læber.

Quomodo si argento sordido ornare velis vas fictile, sic labia tumentia cum pessimo corde sociata.

24 Avindsmand hykler med Læben, i sit Indre huser han Svig;

Labiis suis intelligitur inimicus, cum in corde tractaverit dolos.

25 gør han Røsten venlig, tro ham dog ikke, thi i hans Hjerte er syvfold Gru.

Quando submiserit vocem suam, ne credideris ei: quoniam septem nequitiae sunt in corde illius.

26 Den, der dølger sit Had med Svig, hans Ondskab kommer frem i Folkets Forsamling.

Qui operit odium fraudulenter, revelabitur malitia eius in consilio.

27 I Graven, man graver, falder man selv, af Stenen, man vælter, rammes man selv.

Qui fodit foveam, incidet in eam: et qui volvit lapidem, revertetur ad eum.

28 Løgnetunge giver mange Hug, hyklersk Mund volder Fald.

Lingua fallax non amat veritatem: et os lubricum operatur ruinas.