Ordsprogene 25

1 Følglende er også ordsprog af SALOMO, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede.

Hae quoque parabolae Salomonis, quas transtulerunt viri Ezechiae regis Iuda.

2 Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.

Gloria Dei est celare verbum, et gloria regum investigare sermonem.

3 Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.

Caelum sursum, et terra deorsum, et cor regum inscrutabile.

4 Når Slagger fjernes fra Sølv, så bliver det hele lutret;

Aufer rubiginem de argento, et egredietur vas purissimum:

5 når gudløse fjernes fra Koogen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.

Aufer impietatem de vultu regis, et firmabitur iustitia thronus eius.

6 Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke på de stores Plads;

Ne gloriosus appareas coram rege, et in loco magnorum ne steteris.

7 det er bedre, du får Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,

Melius est enim ut dicatur tibi: Ascende huc; quam ut humilieris coram principe.

8 skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, når din Næste gør dig til Skamme?

Quae viderunt oculi tui, ne proferas in iurgio cito: ne postea emendare non possis, cum dehonestaveris amicum tuum.

9 Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed

Causam tuam tracta cum amico tuo, et secretum extraneo ne reveles:

10 thi ellers vil den, der bører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.

ne forte insultet tibi cum audierit, et exprobrare non cesset. Gratia et amicitia liberant: quas tibi serva, ne exprobrabilis fias.

11 Æbler af Guld i Skåle af Sølv er Ord, som tales i rette Tid.

Mala aurea in lectis argenteis, qui loquitur verbum in tempore suo.

12 En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.

Inauris aurea, et margaritum fulgens, qui arguit sapientem, et aurem obedientem.

13 Som kølende Sne en Dag i Høst er pålideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.

Sicut frigus nivis in die messis, ita legatus fidelis ei, qui misit eum, animam ipsius requiescere facit.

14 Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.

Nubes, et ventus, et pluviae non sequentes, vir gloriosus, et promissa non complens.

15 Ved Tålmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben.

Patientia lenietur princeps, et lingua mollis confringet duritiam.

16 Finder du Honning, så spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.

Mel invenisti, comede quod sufficit tibi, ne forte satiatus evomas illud.

17 Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej får for meget af dig og ledes.

Subtrahe pedem tuum de domo proximi tui, nequando satiatus oderit te.

18 Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste.

Iaculum, et gladius, et sagitta acuta, homo qui loquitur contra proximum suum falsum testimonium.

19 Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand på Trængselens Dag.

Dens putridus, et pes lassus, qui sperat super infideli in die angustiae,

20 Som at lægge Frakken, når det er Frost, og hælde surt over Natron, så er det at synge for mismodig Mand.

et amittit pallium in die frigoris. Acetum in nitro, qui cantat carmina cordi pessimo. Sicut tinea vestimento, et vermis ligno: ita tristitia viri nocet cordi.

21 Sulter din Fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;

Si esurierit inimicus tuus, ciba illum: si sitierit, da ei aquam bibere:

22 da sanker du gloende Kul på hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.

prunas enim congregabis super caput eius, et Dominus reddet tibi.

23 Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.

Ventus aquilo dissipat pluvias, et facies tristis linguam detrahentem.

24 Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.

25 Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.

Aqua frigida animae sitienti, et nuncius bonus de terra longinqua.

26 Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Påsyn.

Fons turbatus pede, et vena corrupta, iustus cadens coram impio.

27 Ej godt at spise for megen Honning, spar på hædrende Ord.

Sicut qui mel multum comedit, non est ei bonum: sic qui scrutator est maiestatis, opprimetur a gloria.

28 Som åben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.

Sicut urbs patens et absque murorum ambitu, ita vir, qui non potest in loquendo cohibere spiritum suum.