Ordsprogene 25

1 Følglende er også ordsprog af SALOMO, som Kong Ezekias af Judas Mænd samlede.

Tahae Solomon kah rhoek he Judah manghai Hezekiah kah hlang rhoek loh a puen uh bal.

2 Guds Ære er det at skjule en Sag, Kongers Ære at granske en Sag.

Pathen kah thangpomnah loh olka te a thuh tih, manghai kah thangpomnah long tah olka te a khe.

3 Himlens Højde og Jordens Dybde og Kongers Hjerte kan ingen granske.

Buhuengpomnah he vaan ah, a laedil bal khaw diklai ah. Te dongah manghai rhoek kah lungbuei he khenah om pawh.

4 Når Slagger fjernes fra Sølv, så bliver det hele lutret;

Ngun te a aek met pah. Te daengah ni hnopai aka saii ham khaw a poeh pa eh.

5 når gudløse fjernes fra Koogen, grundfæstes hans Trone ved Retfærd.

Halang khaw manghai mikhmuh lamkah loh haek uh. Te daengah ni a ngolkhoel loh duengnah dongah a ngol eh.

6 Bryst dig ikke for Kongen og stil dig ikke på de stores Plads;

Manghai mikhmuh ah namah pom uh boeh, a hmuen tuenglue ah khaw pai boeh.

7 det er bedre, du får Bud: "Kom heropl" end man flytter dig ned for en Stormands Øjne. Hvad end dine Øjne har set,

Na mik loh a hmuh vanbangla, hlangcong mikhmuh ah na kunyun lakah, “Nang pahoi yoeng dae,” a ti te then ngai.

8 skrid ikke til Trætte straks; thi hvad vil du siden gøre, når din Næste gør dig til Skamme?

Toe koeloe ham khaw khuen boeh. Meltam khaw, na hui neh na hmai a thae vaengah a bawtnah ah na saii ve.

9 Før Sagen med din Næste til Ende, men røb ej Andenmands Hemmelighed

Namah lamkah oelhtaihnah te na hui neh tuituk uh rhoi. Tedae baecenol he tah a tloe la puek sak boeh.

10 thi ellers vil den, der bører det, smæde dig og dit onde Rygte aldrig dø hen.

Uepom loh nang n'ya vetih nang taengah theetnah loh paa tlaih pawt ve.

11 Æbler af Guld i Skåle af Sølv er Ord, som tales i rette Tid.

A buelhmaih la a thui olka tah cak ben dongkah sui thaihthawn la om.

12 En Guldring, et gyldent Smykke er revsende Vismand for lyttende Øre.

Hlang cueih a tluung vaengah aka hnatun kah a hna dongah sui hnaii, sui himbai la a om pah.

13 Som kølende Sne en Dag i Høst er pålideligt Bud for dem, der sender ham; han kvæger sin Herres Sjæl.

Cangah tue vaengkah vuelsong a dingsuek bangla, uepom laipai long tah amah aka tueih kung taeng neh a boei te khaw a hinglu a caih sak.

14 Som Skyer og Blæst uden Regn er en Mand, der skryder med skrømtet Gavmildhed.

Khomai neh khohli khaw om dae khonal a om pawt bangla, aka yan uh hlang kah kutdoe khaw a honghi ni.

15 Ved Tålmod overtales en Dommer, mild Tunge sønderbryder Ben.

Thinsen rhangneh rhalboei a hloih thai tih, mongkawt ol loh songrhuh a khaem thai.

16 Finder du Honning, så spis til Behov, at du ikke bliver mæt og igen spyr den ud.

Khoitui na hmuh te a rhoeh ah na caak mako, n'lawt vetih na lok ve.

17 Sæt sjældent din Fod i din Næstes Hus, at han ej får for meget af dig og ledes.

Na kho te na hui im ah a rhoeh la hawn sak aih, nang n'hnuenah vetih namah te m'hmuhuet ve.

18 Som Stridsøkse, Sværd og hvassen Pil er den, der vidner falsk mod sin Næste.

A hui taengah a hong laipai la aka phoe hlang tah caemboh, cunghang neh thaltang aka haat bangla om.

19 Som ormstukken Tand og vaklende Fod er troløs Mand på Trængselens Dag.

Citcai tue vaengah hnukpoh pangtungnah ngawn tah, no hom, kho aka haeh banghui pawn ni.

20 Som at lægge Frakken, når det er Frost, og hælde surt over Natron, så er det at synge for mismodig Mand.

Boethae lungbuei te laa neh aka hlai khaw, khosik tue vaengah himbai aka pit, a thuui dongah lunghuem bangla om.

21 Sulter din Fjende, så giv ham at spise, tørster han, giv ham at drikke;

Na lunguet khaw a pongnaeng atah buh cah lamtah, a halh bal atah tui tul.

22 da sanker du gloende Kul på hans Hoved, og HERREN lønner dig for det.

Te vaengah ni nang kah hmai-alh te a lu dongla poep uh coeng tih, BOEIPA loh nang yueng la a thuung ni.

23 Nordenvind fremkalder Regn, bagtalende Tunge vrede Miner.

Tlangpuei yilh loh khonal hang khuen. A huephael kah olka loh a mikhmuh ah kosi a sah.

24 Hellere bo i en Krog på Taget end fælles Hus med trættekær Kvinde.

Imkhui ah huta kah olpungkacan neh hohmuhnah hloih dongkah lakah tah, imphu kah yael ah khosak he then ngai.

25 Hvad koldt Vand er for en vansmægtet Sjæl, er Glædesbud fra et Land i det fjerne.

Khohla bangsang kho lamkah olthang then khaw buhmueh rhathih vaengkah hinglu ham tui ding bangla om.

26 Som grumset Kilde og ødelagt Væld er retfærdig, der vakler i gudløses Påsyn.

Tuisih loh rhong tih thunsih loh a nu banghui la, aka dueng loh halang mikhmuh ah a yalh pah.

27 Ej godt at spise for megen Honning, spar på hædrende Ord.

Khoitui muep caak ham neh, thangpomnah loh a thangpomnah neh khenah he then pawh.

28 Som åben By uden Mur er en Mand, der ikke kan styre sit Sind.

Vongtung aka tal khopuei neh, a mueihla kah tungaepnah aka tal hlang tah sut rhawp.