Ordsprogene 23
1 Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
When thou sittest to eat with a ruler, Consider diligently him that is before thee;
2 og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.
And put a knife to thy throat, If thou be a man given to appetite.
3 Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.
Be not desirous of his dainties; Seeing they are deceitful food.
4 Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
Weary not thyself to be rich; Cease from thine own wisdom.
5 Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
Wilt thou set thine eyes upon that which is not? For [riches] certainly make themselves wings, Like an eagle that flieth toward heaven.
6 Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;
Eat thou not the bread of him that hath an evil eye, Neither desire thou his dainties:
7 thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.
For as he thinketh within himself, so is he: Eat and drink, saith he to thee; But his heart is not with thee.
8 Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.
The morsel which thou hast eaten shalt thou vomit up, And lose thy sweet words.
9 Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
Speak not in the hearing of a fool; For he will despise the wisdom of thy words.
10 Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;
Remove not the ancient landmark; And enter not into the fields of the fatherless:
11 thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
For their Redeemer is strong; He will plead their cause against thee.
12 Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
Apply thy heart unto instruction, And thine ears to the words of knowledge.
13 Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;
Withhold not correction from the child; [For] if thou beat him with the rod, he will not die.
Thou shalt beat him with the rod, And shalt deliver his soul from Sheol. (Sheol h7585)
15 Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,
My son, if thy heart be wise, My heart will be glad, even mine:
16 og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!
Yea, my heart will rejoice, When thy lips speak right things.
17 Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENs Frygt;
Let not thy heart envy sinners; But [be thou] in the fear of Jehovah all the day long:
18 en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.
For surely there is a reward; And thy hope shall not be cut off.
19 Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.
Hear thou, my son, and be wise, And guide thy heart in the way.
20 Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;
Be not among winebibbers, Among gluttonous eaters of flesh:
21 thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
For the drunkard and the glutton shall come to poverty; And drowsiness will clothe [a man] with rags.
22 Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
Hearken unto thy father that begat thee, And despise not thy mother when she is old.
23 Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
Buy the truth, and sell it not; [Yea], wisdom, and instruction, and understanding.
24 Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
The father of the righteous will greatly rejoice; And he that begetteth a wise child will have joy of him.
25 din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
Let thy father and thy mother be glad, And let her that bare thee rejoice.
26 Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
My son, give me thy heart; And let thine eyes delight in my ways.
27 Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
For a harlot is a deep ditch; And a foreign woman is a narrow pit.
28 ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
Yea, she lieth in wait as a robber, And increaseth the treacherous among men.
29 Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?
Who hath woe? who hath sorrow? who hath contentions? Who hath complaining? who hath wounds without cause? Who hath redness of eyes?
30 De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
They that tarry long at the wine; They that go to seek out mixed wine.
31 Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,
Look not thou upon the wine when it is red, When it sparkleth in the cup, When it goeth down smoothly:
32 men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
At the last it biteth like a serpent, And stingeth like an adder.
33 dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
Thine eyes shall behold strange things, And thy heart shall utter perverse things.
34 du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.
Yea, thou shalt be as he that lieth down in the midst of the sea, Or as he that lieth upon the top of a mast.
35 "De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!"
They have stricken me, [shalt thou say], and I was not hurt; They have beaten me, and I felt it not: When shall I awake? I will seek it yet again.
