Ordsprogene 22

1 Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld

[Melius est nomen bonum quam divitiæ multæ; super argentum et aurum gratia bona.

2 Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.

Dives et pauper obviaverunt sibi: utriusque operator est Dominus.

3 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder.

Callidus vidit malum, et abscondit se; innocens pertransiit, et afflictus est damno.

4 Lønnen for Ydmyghed og HERRENs Frygt er Rigdom, Ære og Liv.

Finis modestiæ timor Domini, divitiæ, et gloria, et vita.

5 På den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, må man holde sig fra dem.

Arma et gladii in via perversi; custos autem animæ suæ longe recedit ab eis.

6 Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.

Proverbium est: adolescens juxta viam suam; etiam cum senuerit, non recedet ab ea.

7 Over Fattigfolk råder den rige, Låntager bliver Långivers Træl.

Dives pauperibus imperat, et qui accipit mutuum servus est fœnerantis.

8 Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv.

Qui seminat iniquitatem metet mala, et virga iræ suæ consummabitur.

9 Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.

Qui pronus est ad misericordiam benedicetur: de panibus enim suis dedit pauperi. Victoriam et honorem acquiret qui dat munera; animam autem aufert accipientium.

10 Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden får Ende.

Ejice derisorem, et exibit cum eo jurgium, cessabuntque causæ et contumeliæ.

11 HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde på Læben er man Kongens Ven.

Qui diligit cordis munditiam, propter gratiam labiorum suorum habebit amicum regem.

12 HERRENs Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.

Oculi Domini custodiunt scientiam, et supplantantur verba iniqui.

13 Den lade siger: "En Løve på Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på Torvet."

Dicit piger: Leo est foris; in medio platearum occidendus sum.

14 Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred på, falder deri.

Fovea profunda os alienæ: cui iratus est Dominus, incidet in eam.

15 Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham.

Stultitia colligata est in corde pueri, et virga disciplinæ fugabit eam.

16 Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig. -

Qui calumniatur pauperem ut augeat divitias suas, dabit ipse ditiori, et egebit.]

17 Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!

[Inclina aurem tuam, et audi verba sapientium: appone autem cor ad doctrinam meam,

18 Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede på Læben.

quæ pulchra erit tibi cum servaveris eam in ventre tuo, et redundabit in labiis tuis:

19 For at din Lid skal stå til HERREN, lærer jeg dig i Dag.

ut sit in Domino fiducia tua, unde et ostendi eam tibi hodie.

20 Alt i Går optegned jeg til dig, alt i Forgårs Råd og Kundskab

Ecce descripsi eam tibi tripliciter, in cogitationibus et scientia:

21 for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges.

ut ostenderem tibi firmitatem et eloquia veritatis, respondere ex his illis qui miserunt te.

22 Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:

Non facias violentiam pauperi quia pauper est, neque conteras egenum in porta:

23 thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.

quia judicabit Dominus causam ejus, et configet eos qui confixerunt animam ejus.

24 Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen Mand,

Noli esse amicus homini iracundo, neque ambules cum viro furioso:

25 at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.

ne forte discas semitas ejus, et sumas scandalum animæ tuæ.

26 Hør ikke til dem, der giver Håndslag, dem, som borger for Gæld!

Noli esse cum his qui defigunt manus suas, et qui vades se offerunt pro debitis:

27 Såfremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.

si enim non habes unde restituas, quid causæ est ut tollat operimentum de cubili tuo?

28 Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.

Ne transgrediaris terminos antiquos, quos posuerunt patres tui.

29 Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.

Vidisti virum velocem in opere suo? coram regibus stabit, nec erit ante ignobiles.]