Ordsprogene 22

1 Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld

Khuehtawn a yet lakah ming then tuek lah. Tangka lakah, sui lakah, mikdaithen ni aka then.

2 Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.

Hlanglen neh khodaeng khaw humcuiuh. Amih boeih te khaw BOEIPA long ni a saii.

3 Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder.

Aka thaai long tah a thae a hmuh vaengah thuh la thuh uh. Tedae hlangyoe long tah a paan dongah lai a sah van.

4 Lønnen for Ydmyghed og HERRENs Frygt er Rigdom, Ære og Liv.

Kodonah neh BOEIPA hinyahnah kah thapang tah, khuehtawn, thangpomnah neh hingnah la om.

5 På den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, må man holde sig fra dem.

Voeldak kah longpuei ah pael phoh neh a hling a hang om. A hinglu aka ngaithuen long tah te te a lakhla tak.

6 Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.

Camoe te a long rhai ah nawn laeh. Te daengah ni a patong vaengah te lamkah te a nong pawt eh ni.

7 Over Fattigfolk råder den rige, Låntager bliver Långivers Træl.

Hlanglen loh khodaeng a ngol thil tih cangpu aka rhong khaw cangpu aka hlah hlang kah sal la om.

8 Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv.

Dumlai aka soem loh boethae te a ah rhoela a ah. Tedae amah kah thinpom caitueng loh a khah bitni.

9 Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.

A mik aka then loh a buh te tattloel taengah a tael pah tih a yoethen bitni.

10 Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden får Ende.

Hmuiyoi te haek lamtah olpungkacan te phuei saeh. Te vaengah dumlai neh a yah neh kangkuen saeh.

11 HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde på Læben er man Kongens Ven.

Lungbuei cim aka lungnah hlang tah a hmuilai khaw mikdaithen la om tih, manghai kah a paya la poeh.

12 HERRENs Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.

BOEIPA kah mik loh mingnah te a kueinah tih, hnukpoh kah olka te a paimaelh pah.

13 Den lade siger: "En Løve på Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på Torvet."

Kolhnaw long tah, “Kawtpoeng neh toltung lakli kah sathueng loh ng'ngawn ni ta,” a ti.

14 Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred på, falder deri.

Kholong nu kah a ka ngawn tah vaam a dung la om. BOEIPA kah kosi a sah thil te tah pahoi cungku rhoe cungku ni.

15 Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham.

Camoe kah lungbuei ah anglat a hlaengtang pah. Thuituennah caitueng loh a taeng lamkah a lakhla sak bitni.

16 Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig. -

Amah kah rhoeng sak ham tattloel aka hnaemtaek, hlanglen taengla aka pae khaw, a tloelnah la rhep poeh ni.

17 Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!

Na hna kaeng lamtah aka cueih rhoek kah olka te hnatun, kai kah mingnah he na lungbuei ah dueh lah.

18 Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede på Læben.

Te te na ngaithuen atah na bung khuiah khaw dingsuek vetih, na hmuilai dongah khaw boeih cikngae ni.

19 For at din Lid skal stå til HERREN, lærer jeg dig i Dag.

Tihnin ah namah khaw, na pangtungnah te BOEIPA dongah khueh sak ham ni, nang kan kam ming sak.

20 Alt i Går optegned jeg til dig, alt i Forgårs Råd og Kundskab

Hlavai kah cilkhih neh mingnah sawmthum te nang hamla kan daek moenih a?

21 for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges.

Oltak ol te a tiktam la nang ming sak ham, oltak ol neh na thuung ham neh na tueih ham dae ni.

22 Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:

Tattloel tah a tattloel oeh dongah rheth boeh. Mangdaeng te khaw vongka ah phop boeh.

23 thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.

BOEIPA loh amih kah tuituknah te a rhoe pah vetih, amih aka mom rhoek te a hinglu a mom pah ni.

24 Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen Mand,

Thintoek hlang te luem puei boeh. Sue la aka om hlang taengah khaw mop boeh.

25 at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.

Anih kah caehlong, caehlong ah na cang vetih, na hinglu te hlaeh dongah na man sak ve.

26 Hør ikke til dem, der giver Håndslag, dem, som borger for Gæld!

Kut yut rhoek lakli ah, laiba dongah rhi aka khang rhoek lakli ah khaw, om boeh.

27 Såfremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.

A thuung ham na khueh pawt atah, balae tih, namah yueng la na thingkong te khuen saeh ne.

28 Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.

Khosuen kah khorhi, na pa rhoek loh a suem te rhawt boeh.

29 Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.

Hlang ke na hmuh vaengah a bisai thai nen ni manghai rhoek kah mikhmuh ah a pai eh. Hlang mailai tah a mikhmuh ah pai mahpawh.