Ordsprogene 20

1 En Spotter er Vinen, stærk Drik slår sig løs, og ingen, som raver deraf, er viis.

Misurtui tah hmuiyoi la om tih yu long khaw hue a sak. Te dongah anih loh a palang sak hlang boeih tah cueih voel pawh.

2 Som Løvebrøl er Rædslen, en Konge vækker, at vække hans Vrede er at vove sit Liv.

Manghai kah a mueirhih tah sathueng kah a kawk bangla om tih, anih aka paan ngawn tah a hinglu ni a phai coeng.

3 Mands Ære er det at undgå Trætte, men alle Tåber vil Strid.

Tuituknah lamloh aka hoep uh hlang ham thangpomnah la om tih, aka ang boeih long tah tohhaemnah a puek sak.

4 Om Efteråret pløjer den lade ikke, han søger i Høst, men finder intet.

Kolhnaw loh sikca ah pataeng caai voel pawh. Te dongah cangah ah a dawt tah a dawt dae dang voel pawh.

5 Råd i Mands Hjerte er dybe Vande, men Mand med Indsigt drager det op.

Hlang lungbuei kah cilsuep tah tui aka dung bangla om tih, hlang lungcuei loh a dueh.

6 Mangen kaldes en velvillig Mand, men hvem kan finde en trofast Mand?

Hlang pilnu amah kah sitlohnah te boeih a doek dae, oltak hlang te u long a hmuh?

7 Retfærdig er den, som lydefrit vandrer, hans Sønner får Lykke efter ham.

A thincaknah neh aka cet hlang dueng tah amah hnukah a ca rhoek khaw a yoethen.

8 Kongen, der sidder i Dommersædet, sigter alt ondt med sit Blik.

Manghai tah laitloeknah ngolkhoel dongah ngol tih, boethae boeih te a mik neh a thaek.

9 Hvo kan sige: "Jeg rensed mit Hjerte, og jeg er ren for Synd!"

“Ka lungbuei ka saelh tih ka tholh lamloh ka caihcil,” tila ulong a ti thai.

10 To Slags Vægt og to Slags Mål, begge Dele er HERREN en Gru.

Lungto neh lungto khaw, cangnoek neh cangnoek khaw BOEIPA ham a boktlap la tueilaehkoi ni.

11 Selv Drengen kendes på det, han gør, om han er ren og ret hans Færd.

A khoboe dongah camoe pataeng khaw loha coeng. A bisai loh cil tih a thuem atah.

12 Øret, der hører, og Øjet, der ser, HERREN skabte dem begge.

Hna loh yaak tih mik loh a hmuh he khaw a boktlap la BOEIPA long ni a saii.

13 Elsk ikke Søvn, at du ej bliver fattig, luk Øjnene op og bliv mæt.

Ih he lungnah boeh na khodaeng na pang ve. Na mik a tueng daengah ni buh na cung eh.

14 Køberen siger: "Usselt, usselt!" men skryder af Handelen, når han går bort.

Hno aka lai loh a thae, a thae la a thui tih amah a khawk vaengah tah lat thangthen bal.

15 Har man end Guld og Perler i Mængde, kosteligst Smykke er Kundskabslæber.

Sui neh lungvang he khawk mai dae, mingnah hmuilai he tah umponah hnopai bangla kuel.

16 Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!

Kholong ham rhi a khang pah vaengkah a himbai neh kholong nu, kholong nu ham a laikoi pah te khaw lo laeh.

17 Sødt smager Løgnens Brød, bagefter fyldes Munden med Grus.

Laithae buh he hlang hamla tui dae, a hnukah a ka dongah lungcang muep baetawt.

18 Planer, der lægges ved Rådslagning, lykkes; før Krig efter modent Overlæg!

Kopoek he cilsuep neh cikngae sak lamtah, caemtloek khaw a niing khueh lah.

19 Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en åbenmundet at gøre!

Baecenol he caemtuh loh a hliphen tih a caeh puei. Te dongah a ka neh aka hloih te rhikhang pah boeh.

20 Den, der bander Fader og Moder, i Bælgmørke går hans Lampe ud.

A manu neh a napa aka hnaep tah a hmaithoi a thih pah vetih, yinthuem kah yinthuem ah hmaisuep la om ni.

21 Først haster man efter en Arv, men til sidst velsignes den ikke.

Rho he khaw a lamhma lah banlak a kawt dae, a hmailong ah a yoethen mahpawh.

22 Sig ikke: "Ondt vil jeg gengælde!" Bi på HERREN, så hjælper han dig.

A thae te, “Ka thuung van ni,” ti nah boeh. BOEIPA mah lamtawn lamtah namah te ng'khang bitni.

23 To Slags Lodder er HERREN en Gru, det er ikke godt, at Vægten er falsk.

Coilung neh coilung khaw BOEIPA kah a tueilaehkoi ni. Te dongah hlangthai palat kah cooi tah a then moenih.

24 Fra HERREN er Mands Fjed, hvor kan et Menneske fatte sin Skæbne!

Hlang kah a khokan he BOEIPA taeng lamkah ni. Te dongah hlang loh a longpuei te metlam a yakming eh?

25 Det er farligt at sige tankeløst: "Helligt!" og først efter Løftet tænke sig om.

Hmuencim te a cukhat thil tih olcaeng hnukah a hnukdawn te hlang ham hlaeh la om.

26 Viis Konge sigter de gudløse, lader Tærskehjul gå over dem.

Manghai aka cueih loh halang rhoek te a thaek tih, amih te lengkho neh a paluet thil.

27 Menneskets Ånd er en HERRENs Lampe, den ransager alle hans indres Kamre.

BOEIPA kah hmaithoi long tah hlang kah a hiil neh a bungko kah a khui khaw boeih a thaih.

28 Godhed og Troskab vogter Kongen, han støtter sin Trone ved Retfærd.

Sitlohnah neh oltak loh manghai te a kueinah tih, sitlohnah loh a ngolkhoel a duel pah.

29 Unges Stolthed er deres Styrke, gamles Smykke er grånet Hår.

Tongpang rhoek kah a thadueng tah amamih kah a boei a mang la om tih, sampok he khaw patong rhoek kah rhuepomnah ni.

30 Blodige Strimer renser den onde og Hug hans Indres Kamre.

Tloh kah a hma a met vanbangla, bungko khui kah hmasoe loh a thae a cing sak.